Nørresundby

Kræmmermarked på torvet

Alle er velkomne til at stille op med en bod med lopper

Alle er velkomne til at deltage i kræmmermarkedet lørdag 30. juni.

Alle er velkomne til at deltage i kræmmermarkedet lørdag 30. juni.

Lørdag 30. juni fra kl. 10 til 13 inviterer City Nord Erhverv til kræmmermarked for børn og voksne i Nørresundby. Alle kan deltage, så markedet er en oplagt anledning til at få ryddet op i gemmerne.

- Vi har de sidste par år haft stor succes med at holde kræmmermarked for både børn og voksne. Torvet har været fyldt - ja folk har sågar efterspurgt det indenfor de sidste par måneder, så nu skal det være, siger citychef Lisa Glæsner Kyhnau.
Også børnene kan have stor gavn af at finde legesager frem, som de ikke længere bruger. Ved sidste års kræmmermarked var der børn, som tjente over 1.000 kr. på at sælge deres gamle legetøj.
Deltagerne skal selv medbringe et bord eller et tæppe at stille deres lopper på. Et lille sejl eller telt til at dække for eventuel regn er også værd at overveje.
Byens butikker går med på bølgen, når der kommer kræmmere til byen. Mange af dem har erhvervet sig en trailer, som de vil fylde op med tilbudsvarer.
- Hvem ved, måske ender Nørresundby med at få så stor succes med deres loppemarkeder som i Paris og London. Vi stiller i hvert fald gerne Torvet til rådighed, hvis det kan trække folk til byen, siger Lisa Glæsner Kyhnau.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.