Kræmmermarkeder på Asaa Havn populære

Der kommer mange nationaliteter for at købe

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ole Bruun står for det praktiske omkring kræmmermarkederne. Foto: Kim Dahl Hansen

ASAA:Både lokale og turister i stort tal søger til havnen i Asaa. Hver torsdag er der kræmmermarke,d og mellem 10 og 15 kræmmere stiller op med dereseffekter. Man kan købe en masse spændende ting - fra blomster og planter til porcelæn. Poul Larsen fra Engvej i Ø. Brønderslev er den, der er kørt længst, for at sælge ud af sine ting. - Vi har efterhånden fået samlet en masse, og vi er ved at fylde huset op. Derfor sælger vi ud af det, vi ikke længer har brug for. - Jeg er nok noget af en samler, indrømmer Poul Larsen med et smil. Poul Larsen fisker blandt de mange ting et stykke træ frem. Det er fyldt med ormhuller. - Ved I hvad den er til? spørger han gæsterne på havnen. De fleste gange får han et negativt svar. Og Poul Larsen har forklaringen. - Jeg har selv været med til at bruge den. Dette stykke træ havde man på et hølæs, når der skulle slåes et reb om læsset, for at holde på høet. Det er Ole Bruun fra Asaa, der står for det praktiske omkring kræmmermarkederne. - Vi fortsætter de tre kommende torsdage. Og vi håber selvfølgelig på godt vejr, siger Ole Bruun. Han fortæller, at mange nationaliteter er blandt kunderne. - Der er tyskere, svenskere og nordmænd. De kan godt li stemningen, siger Ole Bruun. Og så er der også mulighed for at få stillet sulten på havnen.