Brønderslev

Kræn West tager Fisker Thomas under behandling

Gruppen Kræn West er klar med nyt show

Kræn West er ved at gøre klar til et ny show. Pr-foto
Kræn West er ved at gøre klar til et ny show. Pr-foto

Opdateret kl. 12:35

TÅRS: Efter megen snak, er det nu en kendsgerning Kræn West barsler i foråret 2016 med et helt nyt show, hvor de tager ”Fisker Thomas” under kærlig behandling. Alle tre medlemmer i Kræn West havde et nært forhold til Thomas, da de har medvirket på alle hans indspilninger og samtidig stået på scenen med ham, ligesom mange af hans tekster er skrevet af Jens Memphis. Dette samarbejde udviklede sig til et nært venskab også udenfor scenen.

De tre i Kræn West: Jens Memphis – Jens Ole Jensen og Peter Sørensen, vil præsentere Thomas’ sange og krydre dem med anekdoter fra et langt venskab med den gamle fisker og visesanger.

Fisker Thomas, der er født og opvokset i Skagen, døde i 2003 efter et langt liv på de danske og udenlandske musikscener og det er noget af den stemning som Thomas skabte, Kræn West vil forsøge at genoplive.

Sange som: Anna Lovinda – Gamle Nordsjø og Fra Halifax til Spanien, skal nok få publikum op i stolen.

Et af de første steder der optrædes med efter dette koncept er Tårs Forsamlingshus 13. januar 2016 kl. 19.30.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden