EMNER

Kræs for rodo-fans i parcelhushave

I morgen, lørdag, har rodo-feinschmeckere og alle mulige andre mulighed for at se en parcelhushave, fyldt med rododendron.

Arne Jochumsen, Rododendronforeningen, fremviser igen sine 6-700 forskellige rodoer, som han kalder dem. Det gør han én gang om året. Arkivfoto: Bente Poder

Arne Jochumsen, Rododendronforeningen, fremviser igen sine 6-700 forskellige rodoer, som han kalder dem. Det gør han én gang om året. Arkivfoto: Bente Poder

Arne Jochumsen, aktivetsudvalgsformand i Rododendronforeningen og den første nordjyde i foreningens bestyrelse, åbner sin have, Rønnevej 6, Aabybro, 10-17. Det har han gjort én dag om året i 12-14 år. Hundredvis - Jeg har rodoer i hundredvis, fortæller Arne Jochumsen og iler med at forklare, at rodo ikke er et slangudtryk for rododendron. Det bruges i rododendronkredse, fordi det er så besværligt at sige rododendron hele tiden. Han fortæller også, at han har 600-700 forskellige rododendron i sin have og en masse på et stykke jord i mosen. Det er lejet af en landmand og ligger lidt afsides. Folk skal ikke tro, at det er Gartner Mørk. Ideen er, at han vil gøre - endnu - mere ved det, når han går på efterløn som 60-årig 1. februar 2012. Tidligt Det specielle ved haven i år er, forklarer han, at alt kom meget tidligt. - Noget er afblomstret, mens der er fuld knald på det, der først plejer at blomstre i begynden af juni. Når man har rigtig mange rodoer, sådan som jeg har, er der blomster hele året, bortset fra i frost, fortæller han og tilføjer: - Rododendronklubben er for nørder. Vi er 550 medlemmer. Hvad der er så skønt ved rodoer? Det hele. Folk kigger på blomstringen, men det specielle er de stedsegrønne blade, som står flot om vinteren og som findes i stor mangfoldighed.