Børnepasning

Kræs fra hele verden

Vuggestuen bød på indisk, walisisk, grønlandsk og norsk mad

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Frederich og Maria fik i selskab med Darren Bryant og pædagog Britta Jensen lov at teste maden. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Duften fra Vuggestuen Himmelblås køkken lokkede og pirrede torsdag aften. Her stod den ikke på varme hvede, selvom den spise nu også er ganske god. Nej, torsdag aften var i vuggestuen udråbt til kulturaften. Og forældre med udenlandsk baggrund stod for madleverancerne - og gjorde det på ypperste vis med en perlerække af velsmagende retter. Bjørn Strandos og Mallika Paramasivanpillai mødte midt eftermiddag for at tilberede mad fra henholdsvis Norge og Indien - og det samarbejde blev ikke alene til en god snak, men også til udveksling af ingredienser over køkkenbordet. Bjørn Strandos er far til snart toårige Michael, og Mallika Paramasivanpillai er mor til treårige Maria. Mens Bjørn vendte flæske pandekager med bacon og purløg, havde Mallika gang i en gryde med olie, hvor små lækre pakker med oksekød blev stegt sprøde. - Egentlig skulle der norsk rømme i pandekagerne - en slags cremefraiche, men i dag er det uden, konstaterede Bjørn. Karen Brandt Rosing med datteren Sarah på tre år sørgede for grønlandsk mad - en fiskesuppe, som hun valgte at tilberede i eget køkken. Og mad fra Wales sørgede Darren Bryant med sønnen Frederich for. Så da de mange gæster ankom, blev de mødt af et veldækket og særdeles internationalt bord. Forældrene mødes En af initiativtagerne til arrangementet var Rene Christensen, der har datteren Iben på knap to år i vuggestuen. - Jeg synes, det var dejligt, hvis forældrene også kommer til at lære hinanden at kende. Børnene kender jo hinanden godt, siger han. - Vi har før haft forældrearrangementer, hvor vi har spiste i vuggestuen - og det er dejligt. Ofte bliver kendskabet til de andre forældre til en hej i døren, når mor eller far henter eller bringer poderne i vuggestuen. Men med kulturaftenen mødes forældre og børn over spisebordet, og får hermed tid til at få snakket sammen. - Samtidig håber jeg, sådan nogle arrangementer kan give vuggestuen lidt reklame, for det er et utroligt dejligt sted at være. Jeg har altid være glad for at aflevere mit barn til personalet, tilføjer han.