Krævende tur i eventyrland

Sæby 3. september 2002 08:00

SÆBY: "De stores Løb" i forbindelse med det årlige Sct. Georgsløb for de uniformerede ungdomskorps i Sæby Kommune bød på en krævende tur i eventyrland. Løbet "Ringenes Herre" startede kl. 18 og sluttede først næste morgen kl. 9. Det var et anderledes og samtidig meget vellykket løb, hvor de 11 deltagende hold i form af Frodo og hans følge deltog i et levende eventyr. Via farverige oplevelser kæmpede holdene sig frem mod Dommedagsbjerget i Mordor. Ringånderne i form af ni sorte ryttere blev dygtigt levendegjort af medlemmer fra Sæby Rideklub og et par andre dygtige rytttere. Samtidig gjorde to piger og fire unge mænd fra henholdsvis Vendyssel og Sønderjylland det godt som orker. Deres forklædning gjorde et stærkt indtryk på alle - også løbets tilrettelæggere, der jo vidste, hvem de i virkelighedne var. - Det var ikke så mærkeligt, at flere spejdere følte sig hensat til eventyrets verden og blev en anelse nervøse, når Orkerne højt skrigende dukkede ud af mørket, siger gildekansler Willy Jensen. Spejderledere og andre interesserede hjælpere ydede en flot indsats dels som postmandsklab og dels i køkkenet på Sæby Skole og på "pølsekogeriet" i DCH-klubhuset i Professorens Plantage, som var stillet til rdådighed for løbet. Kun en patrulje i mål Kun en enkelt patrulje klarede strabadserne hurtigt nok til at nå den sidste post, inden løbet blev blæst af. Den næste nåede frem til posten blot halvandete minut for sent, men spejderlederne, der bemandede posten, viste ingen pardon. "For sent er for sent", lød det. Fire patruljer nåede løbets næstsidste post, Dommedagsbjerget i Mordor, hvor ringene kunne kastes ind i ilden. Vinder af både løbet for juniorer og det samlede løb blev med 118 points et hold fra DBS i Sæby. Hos storpsejderne blev et hold fra KFUK Sæby vinder med 107 points, mens andenpladsen for 103 points gik til et seniorhold fra Ousen-spejderne. Tredjepladsen besattes af Hørby KFUM med 102 points. Den patrulje, der opnåede færrest points, måtte nøjes med 53. Gildkansler Wily Jensen fatslsog efter løbet: - Alle de deltagende hold gjort det godt. Vandrepokalen - en Sct. Georg-ridder i sort stål - tilfaldt DSB'erne fra Sæby, der opnåede et suverænt pointstal. Det seneste år har vandrepokalen stået hos Knud Søhane-spejderne fra Voerså. Ved afslutningen takkede Sct. Georgs Gildet for den store tilslutning, en utrættelig indsats fra mange sider og en ukuelig optimisme blandt de deltagende spejdere. Den gjorde det muligt for dem at overvinde løbets strabadser. De yngstes løb "Emil fra Lønnebreg" var titlen på løbet for de yngste medlemmer af de uniformerede ungdomskorps. Deres løb blev blev afviklet i Gybels Plantage. Løbet bød på ti forskellige opgaver, der alle havde relation til historien om Emil fra Lønneberg. Bl.a. skulle spejderne hejse Ida op i en flagstang, gå på stylter, balancere på en planke og samle et puslespil med et billede af Emil. Holdkonkurrencen vandtes af DDS Sæby med KFUM Thorshøj på andenpladsen. Nr. et i gruppekonkurrencen blev KFUM Thorshøj, som dermede sikrede sig vandrestaven til opbevaring det næste års tid.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...