Kræver Anny Winthers afgang

Byrådsmedlem i Rebild Rikke Karlsson (DF) mener, at borgmester Anny Winther (V) ikke har været sin opgave voksen. Hun kræver derfor, at borgmesteren trækker sig

Rikke Karlsson stod alene med sit forslag om erstatning til børnene fra Rebild Kommune,. Foto: Claus Søndberg

Rikke Karlsson stod alene med sit forslag om erstatning til børnene fra Rebild Kommune,. Foto: Claus Søndberg

Anny Winther (V) må tage konsekvensen af det massive svigt af udsatte og handicappede børn i Rebild og trække sig fra posten som borgmester i Rebild. Det mener byrådsmedlem Rikke Karlsson (DF). - Jeg har hele tiden sagt, at der er massive problemer med forvaltningskulturen i Rebild. Nu har borgmester selv erkendt, at børnene i Rebildsagen blev svigtet totalt af Rebild Kommune, siger Rikke Karlsson med henvisning til Ankestyrelsens sønderlemmende kritik af kommunens håndtering af Rebildsagen, som byrådet fik indsigt i på et hasteinkaldt møde i går. Alvorlige sager Rebildsagen er blot den seneste af en række alvorlige sager, hvor NORDJYSKE Medier har dokumenteret store problemer i Rebild Kommunes sagsbehandling. - Det er borgmesterens ansvar, at tingene kan gå så galt. Hun er blevet advaret i årevis om, at der var massive problemer på det her område. - Hun har simpelthen ikke været sin opgave voksen. Det står nu lysende klart for alt og alle. - Jeg kræver, at hun trækker sig som borgmester, siger Rikke Karlsson til NORDJYSKE Medier.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.