EMNER

Kræver indgreb fra minister mod lang ventetid for alkoholbehandling

AALBORG:Enhedslisten vil nu bede Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke om at gribe ind over for ventelisterne på behandlng af alkoholikere. Det sker på baggrund af NORDJYSKE Stiftstidendes oplysninger i går om lange ventetider for behandling i især Nordjyllands Amt.- Udtalelserne fra formanden for Nordjyllands amts Social- og pyskiatriudvalg demonstrerer tydeligt, at der ikke sker noget på dette område, før der kommeret indgreb fra regering eller folketing, siger Per Clausen, folketingskandidat for Enhedslisten i Nordjyllands amt. - De nuværende ventetider på op til syv uger er helt uacceptable. Derfor er der behov for et hurtigt indgreb. Enhedslisten vil nu i Folketinget bede Lars Løkke Rasmussen redegøre for, hvad han har tænkt sig at foretage sig. Hvis han ikke er i stand til at frremlægge en plan, som hurtigt kan løse dette problem, vil Enhedslisten overveje selv at fremlægge et forslag - eller på anden måde undersøge, om der kan etableres et flertal i denne sag uden om regerigen, siger Per Clausen.