Kraftfuld kunstner - helt uden filter

Maria Lassnig her som selvportræt fra 1971. Foto: Maria Lassnig Foundation

Maria Lassnig her som selvportræt fra 1971. Foto: Maria Lassnig Foundation

Hun var en af Michael Kvium og Christian Lemmerz’ inspirationskilder. Men det var først i en sen alder, at toneangivende gallerier og museer i Europa begyndte at udstille værker af den østrigske kunstner Maria Lassnig.

På en ny udstilling er Tate Liverpool i England og Aalborgs kunstmuseum Kunsten gået sammen og ser tilbage på kunstneren Maria Lassnig, hvis mod ikke svigtede med alderen.

I de allersidste værker, som Maria Lassnig malede i en alder af 94 år, fortsatte hun med at udfordre publikums og sine egne grænser. Hun så forlegenhed og ubehag som udfordringer, der skulle overvindes, og skabte til det sidste portrætter med stor oprigtighed og kraft - ofte med sin egen nøgne, aldrende krop som model.

Udstillingen Maria Lassnig - At male med kroppen er skabt i et samarbejde mellem Tate Liverpool og Aalborgs kunstmuseum - Kunsten.

Udstillingen har været vist i England, men det er første gang en udstilling af Maria Lassnig vises i Skandinavien.

Udstillingen præsenterer et bredt udsnit af hendes livslange værk - fra de første abstrakte malerier fra 1940’erne til de sidste selvportrætter hun malede kort før sin død i 2014.

Desuden udstilles en række tegninger, akvareller og animationsfilm.

Udstillingen åbner fredag 18. november 2016 og vises frem til 26. februar næste år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.