73-årig indebrændt i rækkehus

Politi og beredskab har været på brandstedet i Hjørring siden klokken 07.18 i søndag

Jens Hukiær
Branden var voldsomst inde i huset. Foto: Henrik Louis
Ildebrand 22. april 2018 09:43 - Opdateret 22. april 2018 10:41

HJØRRING: En kraftig brand i et rækkehus på Bejt Vænge i Hjørring har kostet husets beboer - en 73-årig mand livet.

Det oplyser vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.

Politi og beredskab har afspærret området omkring brandstedet.

- Vi fik alarmen klokken 07.18, og branden er ved at være slukket nu. Da vores patrulje ankom til brandstedet, konstaterede patruljen en livløs person liggende i huset. Personen blev efterfølgende forsøgt genoplivet, men stod ikke til og redde. Afdøde er identisk med husets 73-årige beboer. De pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået.

- Det skal teknikere undersøge i løbet af mandag, konstaterer vagtchefen.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...