Naturkatastrofer

Kraftigt jordskælv rammer østlige Japan

TOKYO:Det østlige Japan blev onsdag eftermiddag dansk tid ramt af et kraftigt jordskælv. Skælvet blev målt til 6,2 på richterskalaen og kunne mærkes i hovedstaden Tokyo. Der var umiddelbart ingen oplysninger om tilskadekomne eller om materielle skader. Tv-stationen NHK rapportere om svajende bygninger, men sagde, at der ikke var udsendt varsler om tsunamier efter skælvet, der skete klokken 20.40 lokal tid. /ritzau/