Energipolitik

Kraftvarmeværkerne håber på lydhørhed

På torsdag skal værkerne mødes med Folketingts energipolitiske udvalg THISTED: To punkter er på dagsordenen, når fire repræsentanter for kraftvarmeværkerne på torsdag får foretræde for Folketingets energipolitiske udvalg. - Det er en liberalisering, så vi selv kan vælge vores leverandør af energien, og at barmarkspuljen øges fra de nuværende 12 mio. kr. til 30 mio. kr., siger Poul Kristensen, som er formand for Sdr. Herreds Kraftvarmeværk på Mors. Som det er nu, er kraftvarmeværkerne tvunget til at købe energien hos et naturselskab. Den spændetrøje vil værkerne ud af, så de selv kan vælge mellem alternative energikilder, som træpiller, biomasse eller halm. Tidligere bevilling - Især halm vil være attraktivt i et område som vores, med mange landbrug og meget halm, siger Poul Kristensen, der kun kan håbe på, at argumenter er så stærke overfor det energipolitiske udvalg, at Folketinget i sidste ende øger barmarkspuljen betragteligt. I 2004 afsatte Folketinget på finansloven seks mio. kr. og i 2005 seks mio. kr. til at afhjælpe barmarksværkernes fortvivlende økonomiske situation. - Men vi kan bare konstatere, at pengene ikke er udbetalt, siger Poul Kristensen, som på torsdag skal til København og Folketinget, - med blandt andre Kurt Holm fra Hillerslev Kraftværk -, hvor en deputation fra kraftvarmeværkerne har fået foretræde for Folketingets energipolitiske udvalg. Poul Kristensen er udpeget til at være ordførende på mødet med Folketingets energipolitiske udvalg, og desuden er en repræsentant fra Rye ved Silkeborg og en fra Sjælland med til mødet. Langt mellem husene Sdr. Herreds Kraftvarmeværk leverer varme til seks landsbyer på Mors, og det er Karby, Hvidbjerg og Redsted, som er koblet op på samme værk, mens landsbyerne Ø. Assels, Ørding og Frøslev får leveret varmen fra deres egne kraftvarmeværker. Et af problemerne for Sdr. Herreds Kraftvarmeværk er de lange afstande mellem husene, og i alt er 640 husstande tilsluttet kraftvarmeværket, som blev taget i brug i begyndelsen af 1994. - Vi regnede med stordriftsfordele, da vi begyndte, og det har vi for så vidt også opnået, men det tager det meste af en formiddag at køre rundt til værkerne for at se, om de arbejder optimalt, og derfor bruger vi megen tid på vejen, og det spiser fordelene ved stordriften, siger han. En husstand koblet til Sdr. Herreds Kraftvarmeværk har på nuværende en årlig udgift til varme og afgifter på 19.000 kr. og det betegner Poul Kristensen som fornuftigt sammenlignet med de kraftvarmeværker, som Sdr. Herreds Kraftvarmeværk gør fælles sag med. - Der er flere kraftvarmeværker, som har højere priser end os, siger han og peger på, at bestyrelsen for Sdr. Herreds kraftvarmeværk har forlænget den økonomiske pine ved at omlægge lånene med yderligere to år, ligesom bestyrelsen har ændret på principperne i afskrivningerne. Snydt Landets kraftvarmeværker er i øjeblikket ved at ansøge om penge fra barmarkspuljen på 12 mio. kr, som ikke har noget at gøre med Folketingets bevillinger i 2004 og 2005. Denne 2. ansøgningsrunde udløber den 25. februar, og Poul Kristensen fortæller, at Sdr. Herreds Kraftvarmeværk forlods får udbetalt halvanden mio. kr. på grund af en fejl i Energistyrelsen. - I papirerne er beskrevet et kraftvarmeværk, og det kan ikke være andre end vores, selv om der ikke er sat navn på, forklarer Poul Kristensen, og det er fordi værkerne i Ø. Assels, Ørding og Frøslev er blevet overset i Energistyrelsen. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst