EMNER

Kran ramte tunnel

AALBORG: En del kødannelse opstod i går ved middagstid på motorvejen ved Limfjordstunnelen, efter at en lastbil fra et aalborgensisk firma havde beskadiget noget udstyr ved tunnelens loft. Lastbilen, der var på mod nord, havde en kran monteret på ladet, og chaufføren havde tilsyneladende glemt at sænke kranen. I hvert fald ragede den så højt op, at den ramte en del af tunnelens tekniske installationer, blandt andet et kamera. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at der skete skader for omkring 100.000 kroner. Politiet afspærrede to vejbaner, mens et elektrikerfirma fik fjernet det udstyr, der var blevet revet løs. Den nødtørftige reparation varede omkring halvanden time. Senere følger en udbedring af skaderne, men indtil da skulle uheldet ikke have nævneværdig indflydelse på tunnelens funktioner. -nok