Tyskland

Krarup: Sydslesvig bør atter være Dansk

KØBENHAVN:Sydslesvig bør være en del af Danmark. Det mener Dansk Folkepartis Søren Krarup, der drømmer om, at Danmarks sydlige grænse en dag bliver flyttet til Ejderen. - Sydslesvig er gammelt dansk land. Når der er 50.000 danskere syd for grænsen, så er det da et håb, at de bliver genforenet med deres eget folk. Det er indlysende, siger Søren Krarup. I 86 år har den dansk-tyske grænse ligget, hvor stregerne blev slået efter afstemningerne i 1920. I dag tilhører Sydslesvig Tyskland, men sådan bør det ikke nødvendigvis være, mener Søren Krarup. Han har det, han kalder “et genforeningshåb”. - Hvis der ligesom i 1945 viser sig at være en kraftig bølge for Danmark, så er der håb om et dansk flertal, der fører til, at Sydslesvig kan blive en del af Danmark, siger Søren Krarup. /ritzau/