Krav om fængselsdom

1. september 2007 06:00

KØBENHAVN: Det skal koste en dom på flere måneders fængsel, at to betjente i juni i fjor med skud fra deres pistoler dræbte Hans Jakob Tønnesen i en 7-Eleven på Frederiksberg. Det krævede anklageren fredag i retten på Frederiksberg. Den betjent, der affyrede det skud, der var dræbende, skal idømmes en straf, der er længere end den straf, der tilkommer hans kollega, tilføjede anklageren, der ikke tog stilling til, om en fængselsstraf helt eller delvis bør være betinget. Sagen er rejst, efter at Rigsadvokaten i maj i år besluttede at omgøre statsadvokatens beslutning om ikke at rejse tiltale i sagen. Tiltalen lyder på vold med døden til følge og på at have udsat andres liv for fare./ritzau/

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...