EMNER

Krav om øget indsigt med det svenske hofs økonomi

Stadig uro om kongehuset efter kongens nylige fadæse

STOCKHOLM: De svenske skatteborgere bør have adgang til oplysninger om, hvordan kongefamilien bruger den statsbetalte apanage. Det mener et flertal af Riksdagens forretningsudvalg, der vil have regeringen til at øge den offentlige kontrol med hoffet. Kongefamilien modtog sidste år 94,5 millioner svenske kroner (76 millioner kroner), hvoraf cirka halvdelen er afsat til drift og vedligeholdelse af de kongelige slotte. Det regnskab har Rigsrevisionen adgang til. Den anden halvdel af apanagen er kongens private, og den bliver bl.a. brugt på rejser, familiens leveomkostninger, repræsentation samt løn til de i alt omkring 60 ansatte, der tæller alt fra køkkenpiger til hofmarskal. Ingen uden for den royale familie har adgang til de økonomiske detaljer i det regnskab, og det skal der laves om på, mener et flertal bestående af Socialdemokraterne, Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Folkpartiet. Om to uger skal Riksdagen behandle sagen, og den ventes at støtte kravet. - Regeringen vil blive bedt om at finde ud af, hvordan man kan få øget åbenhed. Vi er interesserede i, hvordan pengene bruges, og det er en proces, der er startet for lang tid siden, og den har intet at gøre med kongens udtalelser på Brunei, sagde udvalgets næstformand, socialdemokraten Göran Magnusson. Folkpartiets medlem af forretningsudvalget, Tobias Krantz, understreger over for det svenske nyhedsbureau TT, at det er op til regeringen og hoffet i fællesskab at finde ud af, hvordan åbenheden rent teknisk skal foregå. - Vi har markeret, at det er rimeligt med større åbenhed. Det her drejer sig dog ikke om det, der kan kaldes dronningen og kongens private økonomi, men i stedet om deres arbejdsmæssige opgaver, sagde Krantz. Moderaterna, Centerpartiet og Kristdemokraterne gik imod forslaget. - Vi ved allerede i store træk, hvordan pengene bliver brugt. Jeg tror egentlig, at hoffet tåler større åbenhed, men beslutningen indebærer, at man går væk fra en tradition og en gammel aftale med kongen og hofforvaltningen om, hvordan det skal håndteres, sagde moderaten Henrik S. Järrel. Og aftalen har vitterlig en del år på bagen. Den blev indgået i 1809 mellem Kong Karl XIII og Riksdagen, som på daværende tidspunkt bestod af adel, præster, bønder og borgere. Også kongefamilierne i Norge, Danmark og Storbritannien lever økonomiske liv, der ikke kan granskes af offentligheden. Både den norske og britiske kongefamilie har dog de senere år fremlagt et delvist regnskab, viser en gennemgang af Riksdagens udenrigstjeneste. I 2001 brugte den britiske dronning Elisabeth således 19.000 pund (211.000 kroner) på veterinærudgifter, hun arrangerede havefester for 442.000 pund (knap fem millioner kroner), og den årlige regning til vin og andre drikkevarer løb op i 45.000 pund (en halv million kroner). /ritzau/TT