Krav på værdighed

"Far, far, hvorfor må man ikke stjæle?". Det er der to svar på. Det ene svar er, at så kommer du fængsel, og det er træls og pinligt. Det andet svar er, at vores samfund hviler på visse værdier og rettigheder som er umistelige og hvis det bliver almindeligt accepteret at stjæle, så ændres vores samfund til noget andet, som er til skade for os alle.

"Søren, hvorfor må man ikke udvise folk til en uvis skæbne?". Det er der også to svar på. Det ene svar er, at det træls og pinligt for Danmark at komme for menneskerettighedsdomstolen og det kan gå ud over eksporten. Den risiko er et bredt flertal i Folketinget nu klar til at løbe, ligesom man gør i Rusland og andre lande vi normalt ikke sammenligner os med. Men hvad med svar nummer to? Vi må ikke udvise folk til en uvis skæbne, fordi hvis det bliver almindeligt accepteret, at hensynet til systemet overtrumfer hensynet til den enkeltes basale rettigheder, så skrider fundamentet for vores samfund. Svar nummer to er det mest gyldige i min verden, men det forties i den offentlige debat. Der findes naturlige, umistelige rettigheder: Alle mennesker har krav på respekt og værdighed. Det er fundamentet for mine værdier, menneskerettighedskonventionerne og for det samfund, jeg ønsker at vi skal have. Det forslag, som regeringen nu er ved at vedtage med hjælp fra S og SF, betyder, at en udlænding, som i en brandert langer en lussing ud eller i arrigskab spytter på andre eller spænder ben, bliver udvist, medmindre det med sikkerhed ikke er i strid mod konventionerne. Det betyder, at vi nu skal udvise mennesker til lande, hvor vi ikke ved om de straks bliver udsat for forfølgelse, henrettelser eller tortur. "Jo flere sager, hvor man skal gå til kanten, jo større sandsynlighed er der for, at man kommer til at træde ud over kanten", siger Søren Pind om forslaget. Og så kan vi jo bare rette lidt ind eller sige undskyld, eller hvad? Men der er jo tale om menneskeliv! Når først menneskeliv er røget ud over kanten, samler man dem ikke bare op igen, og en undskyldning til de efterladte giver dem ikke livet tilbage. Det er ikke længere nogen overraskelse, at Venstre og Konservative på denne måde er villige til at lade det enkelte menneskeliv bøde for et hensyn til systemet. Det er jo længe siden, at de to partier kopierede Dansk Folkepartis menneskesyn. Det er dog chokerende, at S og SF nu også hopper med ud på den glidebane. I 1948 blev FN's menneskerettighedserklæring vedtaget. Det er meget tæt på Anden Verdenskrig, og det er ikke nogen tilfældighed. Man ønskede jo at bremse en gentagelse af de grusomheder, som blev begået få år forinden, hvor det enkelte menneskes rettigheder systematisk blev tilsidesat. Jeg er da godt klar over, at rigtig mange af de mennesker, der nu bliver ramt af denne ekstra udvisningsstraf oveni den almindelige afsoning, ikke kommer fra fæle totalitære lande, som vil udføre henrettelser og tortur. Men proportionerne er da også gale nok, når nordmænd, tyskere og hollændere, som har bygget et liv op i Danmark med familie og job, i fremtiden skal tvinges ud af landet og splitte alt op, bare på grund af en spytklat. Hensynet til menneskerettighederne (og ikke bare hensynet det pinlige i en tur for menneskerettighedsdomstolen) er fundamentet i vores samfund og udgør bolværket mod den glidebane, som fører hen til et totalitært samfund, der sætter systemer før mennesker. Dette fundament kan sagtens erodere, også i et demokrati. Det er i fuld gang i Danmark, og i disse dage sker det meget hurtigt.