Krav til landmænd, der vil dyrke gensplejsede afgrøder

De første landmænd kan være klar med gensplejsede planter om to-fire år

Danmark 10. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Selv om det endnu er særdeles usikkert, hvornår det bliver lovligt at dyrke gensplejsede afgrøder, (GMO-afgrøder), på danske marker, er Fødevareministeriet begyndt at forberede sig til den dag, den første landmand ønsker at så gensplejsede frø. Inden årets udgang skal ministeriet give Folketinget et bud på, hvilke krav der skal stilles til landbrugserhvervet, når landmænd vil dyrke gensplejsede afgrøder på forretningsmæssig basis. Formålet er at sikre, at landbrugets forskellige produktionsformer - gensplejset, konventionelt og økologisk - kan holdes adskilt. I sidste ende handler det om at sikre forbrugerne et frit valg. Hvis fru Jensen ikke vil have gensplejsede fødevarer og derfor køber økologisk, skal hun have sikkerhed for, at varen ikke utilsigtet indeholder noget gensplejset. Siden 1998 har Danmark sammen med Frankrig, Italien, Grækenland, Østrig og Luxembourg blokeret for godkendelse af nye gensplejsede afgrøder i EU. Landenes såkaldte moratorium er en musketered, der først ophæves i det øjeblik, EU's nye udsætningsdirektiv suppleres med regler om mærkning og sporbarhed. To nye forordninger er for øjeblikket på vej gennem EU-systemet. De første gensplejsede planter kan stå på marker i Danmark om to-fire år. Vel at mærke, hvis forordningen glider glat igennem i EU. Og det er langt fra sikkert. De økologiske landmænd må ikke dyrke gensplejsede afgrøder, men de risikerer, at deres afgrøder bliver forurenet på grund af spredning af f.eks. pollen fra naboens marker. Derfor skal en arbejdsgruppe nu belyse risikoen for pollenspredning fra de gensplejsede afgrøder til marker med konventionelle og økologiske afgrøder. Arbejdsgruppen skal se på, hvordan pollen spredes med vinden og med maskiner, der bruges til markarbejdet, og hvad der kan gøres for at begrænse det. Det kan for eksempel være ved at stille krav om sikkerhedszoner rundt om marker med gensplejsede afgrøder. Målet er at få et regelsæt, der "stærkt begrænser" spredningsrisikoen, som Folketinget formulerede det, da det i maj behandlede loven om miljø- og genteknologi, der skal gennemføre EU's udsætningsdirektiv i Danmark. Arbejdsgruppen ledes af vicedirektør Søren Mikkelsen, Danmarks Jordbrugsforskning. De øvrige medlemmer kommer fra Plantedirektoratet, Fødevareøkonomisk Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Landbohøjskolen og Risø. Sideløbende arbejder forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser med at opstille en matematisk model for, hvordan pollen spredes i naturen. Planter som markært, hestebønne, byg og hvede spredes normalt langsomt og inden for få meter, mens rug, majs, lucerne, rajgræs, kløver og raps, som danske landmænd dyrker store mængder af, kan spredes flere kilometer væk med vinden eller med bier. Forskerne venter at kunne præsentere deres resultater i begyndelsen af 2004. Der er tale om et område, som kun få EU-lande hidtil har taget fat på. I Storbritannien har Wales indført regler om dyrkningsafstand, og i Italien har regionen Toscana erklæret sig gmo-fri. Forbrugerens valg afgørende En anden arbejdsgruppe med repræsentanter for Fødevareministeriet og Skov- og Naturstyrelsen i Miljøministeriet arbejder parallelt med de juridiske aspekter. Den skal blandt andet kortlægge spørgsmålet om erstatning til landmænd, der får deres afgrøder forurenet, og udrede, hvor langt Danmark kan gå med nationale krav og beskyttelsesregler uden at komme i konflikt med EU's regler. Arbejdgruppernes arbejde følges af en kontaktgruppe med repræsentanter for forskellige interesseorganisationer. Det er bl.a. landbrugets organisationer, økologerne, Forbrugerrådet, Fødevareindustrien, Danmarks Naturfredningsforening, Brancheudvalget for Frø og Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO). Der er tale om det første samlede projekt for, hvordan dyrkning af gensplejsede afgrøder kan foregå i Danmark, oplyser fuldmægtig Kent Harnisch, Fødevareministeriet. Målet er, at reglerne skal være klar til at virke, så snart moratoriet ophæves. I EU satser den danske regering på at nå en fælles holdning til forordningerne om mærkning og sporbarhed på landbrugsministrenes møde i december under dansk EU-formandskab. Hvis det lykkes, kan resten af proceduren være tilendebragt i slutningen af 2003. Europa-Parlamentet har allerede haft mange ændringsforslag til forordningerne om mærkning og sporbarhed og skal have dem til behandling en gang til. Det er også for tidligt at sige, om de er gode nok set fra et dansk synspunkt. EU-Kommissionens oprindelige forslag lever langt hen ad vejen op til danske krav. Et ønske om mærkning af kød, når dyrene har fået gensplejset foder, er dog ikke blevet opfyldt. Arbejdet med de danske regler skal være overstået på meget kort tid. Allerede i november skal resultatet af udredningsgruppernes arbejde forelægges for Folketinget på en eksperthøring. Derefter laver ministeriet en egentlig strategi for dyrkning af gensplejsede afgrøder. Også den skal til sin tid forelægges for Folketinget. I EU-systemet ligger der 14 godkendte ansøgninger om dyrkning og salg af gensplejsede planter. 12 ansøgninger er indleveret og venter på at blive behandlet, oplyser videnskabelig assistent Svend Pedersen, Plantedirektoratet. De godkendte afgrøder er blandt andet tobak, raps, soja, radicchio salat og majs, som ved hjælp af gensplejsning er gjort tolerante over for visse sprøjtegifte. Det er majs, der er gjort modstandsdygtig over for insektangreb, og det er nelliker, der ved hjælp af gensplejsning har fået længere holdbarhed eller en speciel farve. I vente er lignende produkter samt bomuld, der kan modstå insektangreb eller tåle sprøjtegift, en kartoffel med ændret stivelse, samt Daniscos danske foderroe. Om de kommer på markerne herhjemme afhænger imidlertid ikke af godkendelser og regler alene, men i sidste ende om, hvorvidt fru Jensen vil købe gensplejsede fødevarer. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...