Kravet er EHB-sejr

BRØNDERSLEV: - Vi skal vinde, så enkelt er det! EHB-træner Jan Larsen lægger ikke skjul på lørdagens dagsorden mod Vrold/Skanderborg. Vendelboerne skal vinde, hvis de vil have en chance for at nå op i den sjove ende af divisionen efter nogle dumme pointtab. - Og så vil vi jo også gerne have en sejr på hjemmebane, konstaterer han. Det er kun blevet til ét point i tre forsøg i Brønderslev-Hallen. Det var i anden runde, hvor Thisted to det ene point med 22-22. Ellers må EHB sætte deres lid til, at de kan vinde i Gigantium, når de skal spille en "hjemmekamp" mod Viborg HK som forkamp til en ligamatch for kvinder. - Og det ville jo være en katastrofe, hvis det blev den eneste hjemmekamp i sæsonen, vi havde vundet, smiler Jan Larsen. Jan Larsen må se bort fra veteranen Brian Jensen, der har fået konstateret rosen i knæet og derfor er udenfor. Det giver plads til debutanten Bjarne Bonnerup, der er kommet til EHB fra Vrensted før sæsonstarten.toto