Kravet til BBC er sejr i Odense

Lørdag tager Brønderslev Badminton Club til Odense. Matchen er nummer to ud af fire i oprykningsspillet til 2. division

- Det er en match, som vi helst skal vinde med 7-6 eller mere, for stadig at være med helt fremme i kampen om de to pladser, som give oprykning til 2. division, siger holdleder Poul Lønbro. BBC er placeret på førstepladsen med ni point. Samme point har Ikast, men Ikast har en dårligere kampscore. Ikast skal hjemme møde Randers, så Ikast vil sikker stå med en høst på tre point, når denne weekend er overstået. Lige efter med syv point følger Svendborg og Triton Aalborg. Odense kom over som treer med to point, men fik ikke noget ud af første runde, hvor holdet mødte Triton i Aalborg og tabte 8-5 i et tæt opgør. - Sidste år måtte vi også køre til Odense under oprykningsspillet, og her vandt BBC kun 7-6, hvilket var en medvirkende årsag til, at oprykningen glippede. - Vi er ganske klar over, at vi møder hård modstand i Odense i dag, men håber samtidig, at vi har den fornødne "medvind", som kan give de nødvendige point, slutter Poul Lønbro.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden