Brønderslev

Kravet til ØBI er tre point

Ø. BRØNDERSLEV: Skal Ø. Brønderslev Idrætsforenings serie 3 fodboldhold gøre sig forhåbninger om oprykning til serie 2 skal der yderligere tre point på kontoen, når holdet lørdag eftermiddag besøger Nørhalne. For senere på sæsonen kommer der væsentlig sværere modstandere der skal besejres. Men Nørhalne praktiserede sidst de to hold spillede en form for pindsvinetaktik hvor de med otte mand i forsvaret kun ventede på at sætte det rette stik ind. Og det lykkedes dem meget godt. Holdet førte til sidste sekund hvor Dennis Elgaard udlignede. ØBI's træner, Jørgen Larsen ,mener dog ikke at holdet vil spille sådant. Nørhalne har brug for point, og det får de ikke ved at stille sig nede bagved. ØBI må dog stille op uden sidste weekens bedste spiller Thomas Larsen, der holder svendegilde. obj