Kravet til ØBI var en sejr

Nøvling 21. marts 2007 05:00

Ø. BRØNDERSLEV: Før denne uges udekamp mod Hjørring HF talte kun ét for Ø. Brønderslev, nemlig en sejr. Hjørring var før kampen placeret på førstepladsen i rækken med ét point foran ØBI, og skulle ØBI gøre sig nogen forhåbninger om at vinde kredsen, kunne et uafgjort resultat ikke gøre det. Og ØBI der havde tabt til Hjørring i den første kamp med hele syv mål, havde nok ikke de store forventninger til at kunne vinde. Men holdet spillede en forrygende kamp med flot forsvarsspil og et særdeles flot kontraspil. Hele 24-15 vandt ØBI efter en pauseføring på 16-6. ØBI satte sig på kampen fra start og fik i løbet af de første ti minutter bragt sig i front med 8-1, og afgjorde i realiteten her kampen. ØBI var utrolig opmærksom på Hjørrings bedste spiller der i den grad blev pakket ind, og til sidst valgt at lade sig udskifte. Alle ØBI’s spillere fortjener ros for en koncentreret indsats. Også ØBI’s målvogtere hvor først Sanne Christiansen gjorde det godt og herefter Ida Jensen tog over og stod en brandkamp. Nu venter der ØBI yderligere minimum to kampe. På søndag i et kredsstævne i Skalborggårdhallen, hvor modstanderen er Aalborg HK. Og da der kun er to A-kredse i kreds 1 er det finalen. En anden finale venter også holde i Kredscup. Her er modstanderen Nøvling. ØBI’s målscorere fra kampen i Hjørring var: Kathe Dahl 11, Frederikke Dybro fire, Tina Andersen og Anne Olesen, hver tre, Maggie Jadon to, mens Mathilde Steen scorede ét mål. obj

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...