Ulsted

Kreative aftener med en julekrybbe

ULSTED:Sammen med Anna Malou Slot-Carlsen inviterer Ulsted menighedsråd igen i år til en række kreative aftener, hvor deltagerne i fællesskab fremstiller en julekrybbe, som efterfølgende skal udstilles i våbenhuset i julemåneden. Første møde er tirsdag aften 6. november i konfirmandstuen, hvor der en kort introduktion. Derefter finder det kreative arbejde sted torsdage aftener i november.