Handicappede

Kreative it-hjerner sprudler i nyt vækstcenter

Iværksættere indenfor digitale medier kan nu hjælpe hinanden i vækstcenteret Bretteville

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fem medialogistuderende på Aalborg Universitet har udviklet spillet Bricks n¿ Motion, hvor man selv skal bevæge sig for at flytte figuren. Martin Friess demonstrerer, hvordan man gør.Foto: Jens Morten

AALBORG:En ung fyr hopper fra side til side, imens han kigger koncentreret på skærmbilledet, der er projekteret op på væggen. Han forsøger at få en kugle til at ramme forskellige firkanter ved at styre den med en hvid planke i bunden af skærmen. Når fyren hopper til venstre, flytter planken på skærmen sig også til venstre. - Det er et webcam, der tester mine bevægelser og får den til at bevæge sig, forklarer Martin Friess. Han studerer medialogi på Aalborg Universitet og har sammen med fire studiekammerater udviklet spillet Bricks"n Motion. - Det er en god måde at få børn til at bevæge sig på. De kommer op af sofaen og deltager i spillet på en hel anden måde, forklarer han. Miljø for udvikling De fem unge fyre er en del af Vækstcentret Bretteville, som blev officielt åbnet i går. Huset er for både nye og mere etablerede virksomheder indenfor spiludvikling og andre digitale interaktive medier. Et projekt, som Aalborg Kommune har investeret 13,7 millioner i. - Der findes en hel underskov af folk, der er interesseret i computerspiludvikling i Nordjylland, og vi vil gerne være med til at skabe et miljø for de kandidater der kommer ud fra universitet plus de etablerede virksomheder. Det er et meget stort vækstområde, forklarer Dolan Sund Nielsen, som er projektleder i Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling. Spil til bankansatte Bretteville har plads til 50 kreative hjerner og allerede nu har mere end 25 mennesker deres daglige gang i huset. Én af dem er Tom Andersen, som er administrerende direktør i Tonic Games. Han synes, det er rigtig fedt at være med i fællesskabet i Bretteville. Tonic Games udvikler både computerspil, som er skæg og ballade og spil, som man kan lære noget af. Senest har de lavet et læringsspil til Jyske Bank. Og det er det, der er fremtiden, mener Tom Andersen. - Når en så konservativ institution som Jyske Bank tager det i brug og lader deres ansatte i banken sidde og spille computer, så er det på vej frem, forklarer han. Ikke kun for drenge Selvom udvikling af computerspil kan lyde en smule nørdet og drenget, vil pigerne også lege med. Lisbeth Beck og Katja Lund er lige blevet færdiguddannede i Cand.it Multimedier fra Aalborg Universitet og har startet virksomheden Vistachild, som fokuserer på læringsspil til mindre børn. I første omgang har de lavet en demoversion af et tegnsprogsspil for små børn, som de kalder Sputnik in Space. Her bliver alle instruktioner givet på tegnsprog, og spillet består blandt andet af et vendespil, hvor børnene skal kombinere et billede af for eksempel en dinosaurus eller motorcykel med dets lyd. - Det er både til døve børn, men også til hørende børn, der skal lære tegnsprog, hvis de har en døv bror, søster, fætter, kusine eller ven henne i børnehaven, forklarer Katja Lund, som er blevet inspireret af hendes egen fem-årige døve søn. - Han har været vores lille testperson på spillene, fortæller hun. Pigerne vil rigtig gerne være en del af Bretteville, men mangler et par investorer, før det kan lade sig gøre. - Vi håber på, at komme til at sidde hernede. Det er et kreativt miljø, som er baseret på IT og spil, så vi tror vil passe rigtig godt ind, fortæller Lisbeth Beck.