Naturvidenskab

Kreative kludedukker

“Little Big Planet” er en global byggelegeplads - og et stærkt bud på årets bedste spil

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De medfølgende baner får dig til at tabe underkæben.

En sjælden gang, og det ikke hvert år, kommer et spil, der er overrumplende anderledes. At Little Big Planet er sådan et spil står klart fra første skærmbillede. Titelskærmen er faktisk et helt spil i sig selv. Du styrer en lille kludedukke gennem et landskab af opfindsomt animerede kollager, der minder om dem fra Monty Pythons Flyvende Cirkus. Bare flottere. Kludedukken er spillets hovedfigur, og her er rig mulighed for at skræddersy dens udseende med forskellige ansigtstræk, frisurer og tøj. En disciplin som især pigerne erfaringsmæssigt kan få megen tid og debat til at gå med. Du animerer dukken ved at bevæge dens over- og underkrop, vifte med armene og skære grimasser. På den måde kan du udføre nogle ganske liv- og grinagtige optrin, som i den grad løfter stemningen, når man spiller sammen med andre. Psykedelisk Mest imponerende er banerne, der ofte er surrealistiske - grænsende til det psykedeliske. Hver bane har sit eget tema - for eksempel en frodig have, et skummelt spøgelsesslot eller en eksotisk ørken. Temaet afspejles i musikken, som også er i en klasse for sig. Sjældent har vi hørt noget så veloplagt og levende i et computerspil. Lydeffekterne er generelt gode, og spillet er oversat til dansk, så hele familien kan være med. Det er et kæmpe plus, selv om den danske kommentar er skidt oversat fra engelsk. Men tilbage til banerne. De er nemlig ikke bare vilde og varierede - men også helt enestående i stilen. Vi befinder os nemlig i et klippe-klistre-univers af pap, filt og stoflapper med grove syninger. Spillets fokus på hobby-materialer er så gennemført, at man når som helst forventer at se Jørgen Clevin springe frem fra kulissen med tips til, hvordan man skal klippe, folde og klistre for at lave noget tilsvarende på den anden side af skærmen. Stilen giver spillet en charmerende stoflighed - og får det hele til at virke hyggeligt og hjemmelavet. Gør-det-selv Det geniale er, at banerne faktisk er hjemmelavede. Little Big Planet er nemlig ikke bare et spil - men en værktøjskasse, som lader dig lave dine egne baner. Ikke med saks, lim og symaskine (selv om resultatet ser sådan ud) - men med enkle menuer, der styres gennem din kludedukke. At bygge en bane i Little Big Planet er ikke så let som at indrette en dagligstue i The Sims. Det kræver øvelse, og vores børne-testere gik lidt kold i processen. Men det er svært at se, hvordan det kunne gøres nemmere uden at blive for overfladisk. Når du først har vænnet dig til styringen, føler du virkelig, at du går (eller svæver) rundt i spillets verden - mens du bygger den. Og bedst af alt: Du kan tage en ven med og prøve ideerne af i fællesskab. De genstande, I skaber, kan roteres, forstørres og bygges sammen med andre genstande. Fysikkens love gælder, så kugler ruller, ramper vipper og tandhjul roterer. Og det hele kan kombineres i de mest utrolige konstruktioner, som ville gøre selv Storm P. forvirret. Dette er stort Værktøjerne er så fleksible, at hvis du kan udtænke det, så kan du sikkert også bygge det på skærmen. Og når du først er inde i den kreative tankegang, kan du få timer til at gå med at hitte på nye ting og sager, du skal afprøve i spillet - så snart du kommer hjem fra arbejde. Hvis talentet rækker, kan du med dette spil skabe et interaktivt kunstværk, der vil betage millioner over hele verden. Ikke dårligt for et - nøgternt set - ret banalt platformspil, hvor du hopper rundt og samler bonusdimser eller løser små logiske gåder. Men som titlen “Little Big Planet” antyder, har det lille spil et astronomisk potentiale. Brugerskabt indhold har længe været det store mantra på nettet, og nu er det altså spillenes tur. Vi tør knap nok drømme om, hvad der sker, når millioner af spillere slipper deres ideer løs på spillets globale byggelegeplads. Men vi glæder os usigeligt til at prøve resultatet. Søren Bang Hansen sbh@inet.uni2.dk