Kreativitet kræver koalabjørne

¿Bring koalabjørnen ind!¿ Sådan stod der i en artikel i et (konkurrerende) dagblad, hvor det blev beskrevet, hvorledes man kan arbejde med nytænkning og innovation, eksempelvis i udviklingen af mobiltelefoner.

Bodil Christensen

Bodil Christensen

Når alle ideer synes tænkt, og når alle nye veje er kortlagt og synes uden den rigtige retning, så kan det give ekstra inspiration, hvis man kaster en koalabjørn på bordet (sådan billedligt talt!) ¿ helt på tværs af den dagsorden, der ellers er på skemaet. Hvad sker der, hvis man skal forsøge at forbinde mobiltelefoner og koalabjørne? Jo, så kan man lade sig inspirere af, at bemeldte (og meget nuttede) koalabjørn bærer ungen hos sig uden b(j)ørnesele, uden stativ eller andre metoder til fastholdelse. Mobiltelefoner kan vel også bæres fast på kroppen uden at være placeret i et hylster? Man kan vel bruge et velcrosystem? Man kan vel? Med udfordringen i koalabjørnen blev der udviklet et nyt koncept for en mere bærbar version af mobiltelefonen. Kreativitet er nøgleordet, når nye problemer skal løses i en ny sammenhæng. Når man ikke har kunnet forudse, hvilke udfordringer dagen og året vil bringe, så har man altid brug for at tænke på tværs af ting, tid og traditioner. ¿Hvis der er noget, I får brug for som lærere, så er det at være omstillingsparate og fleksible.¿ ¿ sådan sagde skolelederen (lettere ironisk med tanke på de utallige nye tiltag i folkeskolenJ) til de nye lærerstuderende, der netop har afsluttet de første oplevelsesrige praktikugerpå omegnens mange skoler. Bortset fra at man må kunne tackle de mange ændringer i folkeskolens organisation og struktur, så er det en vigtig kompetence i den daglige undervisning at kunne håndtere kompleksitet og uforudsigelighed. Man skal være kreativ for at kunne undervise i den rummelig folkeskole. At kunne tænke kreativt er en kompetence, som ikke blot lærere har brug for. Erhvervslivet ¿ og tilværelsen i al almindelighed ¿ har også udpræget glæde af kreative mennesker (der vel at mærke også kan et håndværk og et fag, det hører med!) Samfundsudviklingen har altid været betinget af nytænkning og tværstænkning. Traktorers differentialspærring, telefonen, tørretumbleren - alt er jo opfundet, fordi mennesker har tænkt på tværs af traditionel teori. Det spændende er, om man kan fremme kreativiteten til glæde for såvel formidlingslivet, erhvervslivet og især til glæde for det virkelige liv. Og ja - det kan man. Men selvfølgelig er det problematisk, at undervise i at være kreativ. Det er en vanskelig kompetence at opøve (det ligger netop i selve det kreative, at det er båret af en personlig kombinations-& innovationstænkning), men man kan sætte rammerne, så der bliver basis for kreativ tænkning. Som underviser kan man fremme kreativiteten hos elever (og studerende) hvis man skaber nogle rum, hvor kreativiteten kan udfoldes. Det, der er brug for, er nogle rammefaktorer, det kan være vanskeligt, men ikke umuligt at få bragt ind i hverdagens undervisning. Der er brug for * tid, for kun med bevidstheden om at tiden er sat (forholdsvis) ud af kraft, kan der tænkes i nye baner. Selvforglemmelse og fordybelse kan kun finde sted, når der opstår en flow-bevidsthed. * redskaber, for har man ikke teknik og redskaber til brug for problemløsningen, så skabes der ikke tilstrækkelig mange kombinationsmuligheder. Det er kun få kunstnere (om nogen), der kan arbejde uden teknik. Man må lære (en del af) håndværket. * synsvinkelskifte, man må kunne se verden fra en anden position end ens egen. Man må lære at sætte sig i en andens position. * visioner og mål, for mange vil det være et uklart mål, der stræbes efter. Man må kunne forestille sig sin egen version af målet. Når man arbejder med æstetiske læreprocesser, så sætter man netop rammerne, der kan fremme den kreative tænkning. I erhvervslivet flokkes stuntmen, billedkunstnere, skuespillere og tryllekunstnere i kursuskataloger for at give mange forskellige medarbejdergrupper et andet blik på deres hverdag. Korsang kan give dynamik i elektronikvirksomheden, teater& skuespil giver overskud i bankverdenens kontorlandskab, og musicals kan være befordrende for magistrenes samarbejdsevne. Folkeskoleelevernes kreativitet kan styrkes gennem arbejdet med kunst, tværfaglige projekter og håndværksbetonede udfordringer, der sættes i børnehøjde med seriøse udfordringer. De praktisk-musiske fag bør i langt højere grad inddrages i ¿den almindelige¿ undervisning. Koalabjørnene skal på katederet. Og det skal der være tid og plads til. [ Bodil Christensen bor i Horne og er seminarielærer på Aalborg Seminarium, underviser i dansk, læreruddannet for mange (mange) år siden, efterskolelærer i mange (mange) år, ungdomstræner i Horne KFUM, særdeles rutineret højre fløj på Horne KFUM¿s 2. divisionshold i håndbold.