Krible-krablelivet blev studeret

LUNKEN: Voksne og børn i en skøn samdrægtighed med rumpen i vejret og næsen helt nede i de hvide plastakvarier ivrigt studerende skovens og vandhullets krible-krableliv. Ovenstående scene udspillede sig i området ved Naturskolen i Lunken, da naturvejlederne indbød naturinteresserede Brønderslev-borgere til en jagt efter vandkalve, haletudser og skorpionstæger. De 40 deltagere i arrangementet var i følge naturvejlederne imponerende dygtige til den form for jagt. De mange fund fra vandhullet og skovbunden fik alle naturlige forklaringer med på vejen af naturvejlederne. Hvem kunne nu vide, at løbebillerne er særdeles habile udi kunsten at føre kemisk krigsførsel. At guldsmedlarverne har opfundet jetmotoren, langt tid før der var mennesker på jorden, og at skorpionstægen relativt set har stærkere ben end Arnold Swartzenegger osv. Den ene gode historie efter den anden blev fortalt til ivrigt lyttende børn og voksne.Vandhullets økologi blev anskueliggjort ved hjæp af en rulle snor. De deltagende børn blev tildelt roller. inge