Kriblere, Krablere og Grublere på heksejagt

Gentagne gange de seneste uger har børn fra Arden været på heksejagt omkring Boldrup

Dyr 19. marts 2003 07:00

BOLDRUP: - Jeg er ikke bange for at møde heksen. Jeg glæder mig. Hun er da sød, smiler fire-årige Marie. Sammen med 37 andre børn fra børnehaven Myretuen i Valsgaard er hun på besøg på Boldrup Museum. Her har de hørt naturkonsulent Gert Rubæk fortælle om hekse, ritualer og overtro. De har set en gase, der var meget beskyttende over for sine gæs. Og geden Elvis, der virkede usædvanligt glad for grisen Gyda. Men nu er det heksejagten, det drejer sig om. En gruppe drenge har lige sunget frasen: "Vi skal på heksejagt" om og om igen. Nu spiser de madpakker. Det samme gør Marie, der sidder ved siden af Magnus og Kathrine - de er også fire år unge. - Der findes ikke hekse i Danmark, siger Kathrine bestemt. - Nej, nej, nej, nej, nej. Det er en, der har klædt sig ud, forstået ? fastslår en endnu mere bestemt Marie og sætter armene i siden. Trolde Ingen af børnene har set en heks før. Men de har været på besøg i det overnaturlige før. - Jeg har set en trold. Den har en lang næse. Meget lang, forsøger Marie at illustrere ved at række armen så langt ud fra kroppen, som den kan række. Den var hun heller ikke bange for. Men den kunne selvfølgelig heller ikke trylle. - Hekse kan trylle en om til haletudser, mener Magnus. Marie er ikke enig. - Nej, den kan trylle en om til frøer, lyder det, før Magnus alligevel får det sidste ord: - Det er det samme. Selv udsigten til at blive tryllet om til en haletudse skræmmer ikke børnene. For at illustrere det, kalder de NORDJYSKES journalist for en heks og går til angreb. Seks til syv børn skubber, slår og hænger i den stakkels udsendte, før han til sidst - til børnenes triumf - spærres inde i en af hytterne ved museet. Lyskogler Spisepausen er slut. Børnene skal samles, og journalisten får igen lov at komme ud. Et noget anderledes bekymring for heksen tegner sig hos et af børnene, der nu er mæt efter at noget af madpakken er sat til livs. - Mon heksen har noget at spise, spørger Simon, mens gåturen mod skoven, hvor heksen måske bor, så småt er begyndt. Først skal taskerne efterlades, men så går det også hastigt afsted. Eller så hastigt som børnehavebørn nu kan gå. To og to. Hånd i hånd. Delt op i de tre grupper, børnene altid er delt op i i børnehaven, med betegnelserne Kriblere, Krablere og Grublere. Og det er ikke kun i Grubler-grubben, at nogle af børnene grubler ved det forestående møde med en heks. Ikke mindst da skoven først nåes. - Jeg er træt i benene, men jeg er ikke bange for heksen. Men Kathrine er lidt bange, betror kribleren Marie sig på vej op af en snæver skovsti. Pludselig sidder heksen der. På toppen af en bakke. Under et træ. Med en sort dragt og en kost over skulderen er der ingen tvivl. En let snorken høres. Børnene deles op i to. Dem, der tør gå tæt på. Og dem, som bliver for foden af den lille bakke. Både Marie og Kathrine hører til gruppe to. Heksen vågner. Hun falder straks forskrækket til jorden, hvor hun ligger og ryster. Til børnenes overraskelse er heksen mindst lige så bange for dem, som de selv er for heksen. Kort efter er en klart overvejende del af børnene henne ved heksen. Hun har mistet sine lyskogler og vil gerne have børnenes hjælp til at finde de sølvskinnende grankogler, der skal lyse op i hendes hule. Og børnene er mere end villige til at hjælpe. Snart er heksens fad fyldt med kogler. - Heksen er rar og dejlig, konstaterer Marie med endnu et stort smil, før hun farer videre for at lede efter kogler.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...