Kridtgrave svømmer over

Skærpet opmærksomhed på vandet i Solsideparken

Inger Hørmann
Ned ad trappen og så stop...Nyanlagt trappe i Solsideparken ubrugelig. Foto: Lars Pauli
Nørresundby 20. marts 2007 05:00

NØRRESUNDBY: Det er måske ikke blot en regnmættet jordbund, der er årsagen til, at der er så meget vand i kridtgraven i Solsideparken i Nørresundby som aldrig før. I hvert fald mindes hundeluftere og naturnydere, der regelmæssigt kommer i parken ikke at have set tilsvarende meget vand i de seneste 20-30 år. Selv om der er et godt stykke ned til slagterigrunden ved Vestergade, hvor man har stoppet pumpeanlægget og naboejendomme af den årsag menes at have fugtproblemer, har kommunen opmærksomheden henledt på, om det også kan have indflydelse på kridtgraven. I forhold til i 2005 er vandstanden steget med 1,45 m, oplyser driftsplanlægger Martin Højholt. Det betyder bl.a., at et ny trappe, som blev anlagt sidste år, til erstatning for en gammel trætrappe, nu fører direkte ud i vandet. For at gøre trappen anvendelig overvejes for tiden at forhøje stien, så det igen bliver muligt at gå langs kridtgraven. Også i kridtgraven i Hasseris opleves forhøjet vandstand. Her er der på et enkelt sted opsat advarselsskilte af hensyn til dem, der færdes i området. Det meget vand her hænger sammen med den generelt høje grundvandsstand samt den store nedbørsmængde i løbet af de seneste måneder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...