Krig for kendere

Battlefield 2 er en fantastisk krigslegeplads, men begyndere får det svært

* FEM STJERNER UD AF SEKS - KARAKTEREN SKRIVES SOM VED FILMANMELDELSER MED ANGIVELSE AF TITEL ("Battlefield 2") OG GENRE ("Pc-spil") * Så er det nu... Af sted! Af sted! Omgivet af to kammerater springer jeg ud af den pansrede mandskabsvogn og stormer frem mod den sønderskudte bygning. Ved muren udveksler vi et par indforståede kommandoer og løber i hver vores retning. Jeg griber en stige og klatrer hurtigt op på bygningens flade tag. Ned på maven og frem med kikkertriflen... Herfra kan jeg overskue byens labyrintiske stræder. Pludselig hører jeg en motor, drejer hovedet og ser en jeep nærme sig i fuld fart. Jeg advarer mine venner over radioen og tager sigte gennem kikkerten. En... to... tre fjendtlige soldater falder for min riffel. Men nu slår de alarm. Som ud af intet pisker en helikopter ned over mig, og med den følger en tæt regn af kugler. Jeg når akkurat at råbe efter lægehjælp, før alt bliver sort. Så pludselig et skarpt lys, da jeg ruskes til live af en holdkammerat. Sammen løber vi ned ad stigen, over mod den ventende kampvogn... Når et pc-spil kan skabe den slags "krigsminder", som bliver siddende i bevidstheden længe efter, skyldes det simpelthen, at hver eneste soldat styres af en levende deltager. Spillerne kommunikerer indbyrdes - enten med faste tastatur-kommandoer eller ved at tale frit gennem deres hovedsæt (hovedtelefon med mikrofon). Det hjælper også, at spillet ikke kun er for fodtudser. I modsætning til Counter-Strike kan man hoppe om bord i kampvogne, krigsskibe, helikoptere og fly. Fartøjerne er ikke lige lette at styre. Men man kan overlade styrepinden til en holdkammerat, mens man selv bemander maskingeværet. Moderne konflikt Trods titlen er Battlefield 2 det tredje spil i serien - efter Battlefield 1942 og Battlefield Vietnam. Forgængernes historiske slag er her afløst af en fiktiv konflikt, der - akkurat som i Generals - står mellem USA, Kina og Mellemøsten. Våben og fartøjer er topmoderne, men grundlæggende er spillet det samme som før. De fleste slag former sig som en kamp om strategiske punkter på kortet. Når man har erobret et vist antal nøglepunkter, begynder fjendens point at tikke ned mod nul. Det fungerer glimrende, men man kunne ønske sig lidt flere spilmuligheder. Kortene er heller ikke så varierede som i seriens første spil. Til gengæld findes de i tre størrelser, idet slagmarken nu indretter sig efter antallet af spillere. Således bliver der plads til alle. Og mindre grupper spilder ikke tiden med at løbe rundt og lede efter hinanden. Spillet er blevet endnu mere holdorienteret. Våben og evner er fordelt mellem soldaterne, så alle har brug for hinanden. Man kan slutte sig sammen i mindre grupper med op til seks deltagere. Og hvert hold ledes af en kommandør, der har overblik over hele kortet - næsten som i et strategispil. Kommandøren kan koordinere troppebevægelser, bestille forsyninger og artilleriangreb eller sende spionfly ind over fjenden. I et stort spil, hvor flere grupper reagerer på ordrer fra kommandøren, føler man virkelig, at man er en lille (men vigtig) brik i en kæmpestor krigsmaskine. Granatchok Battlefield 2 har fået en del ekstra finesser som medaljer, forfremmelser og bonusvåben, men den mest åbenlyse forbedring er grafikken. Omgivelserne er mere detaljerede, og soldaterne bevæger sig langt mere livagtigt end før. Men spillet kræver også meget af computeren, der især skal have et kraftfuldt 3D-kort. Når man spiller i højeste opløsning, er spillet overvældende realistisk. Lyden leverer de fornødne brag - og autentisk ringen for ørerne, når en granat slår ned i nærheden. Det skal understreges, at Battlefield er en helt åben slagmark, hvor deltagerne kun har det sjov, de selv laver. Det fungerer kun, hvis spillerne er indstillet på at samarbejde - og er på nogenlunde samme niveau som en selv. Det sidste er nok det største problem. Mange spillere har flere års øvelse i genren, så begyndere mødes ofte med hån og udelukkelse. Det er til dels forståeligt, da den hyppigste begynderfejl er, at man kommer til at skyde på sine egne eller kører dem ned med en kampvogn. Nye rekrutter kan godt begynde her. Men de gør klogt i at træne grundigt og længe mod computeren, før de vover sig ud på de virtuelle slagmarker.