Udenrigspolitik

Krig længe leve?

Diplomatiet er dødt. Krig længe leve!

Danmark er på vej ned i bunden af en diplomatisk blindgyde, skabt af den siddende regering. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har aldrig ulejliget sig med at argumentere ret meget for den ny danske, uforsonlige og konfronterende udenrigspolitik. Efterhånden som presset for argumentation stiger, har han nu fundet på at anklage alle, der offentligt måtte ønske debat om Danmarks udenrigspolitik, for at være noget nær kollaboratører. Er man ikke med VKO og deres konfliktskabende udenrigspolitik, er man nu pr. definition i ledtog med terrorister og tyranner og ifølge statsministeren "meget farlige" for Danmark. Det Radikale Venstre fremlagde for nogle uger siden vores bud på en forbedret udenrigspolitik. Vi ønsker blandt andet at styrke den globale indsats for fred, stabilitet og demokrati. Vi ønsker en samlet sikkerhedsstrategi. Vi mener, at krig kræver et bredt flertal i Folketinget, og vi vil indføre otte kriterier for militær intervention uden FN-mandat. Vi mener i lighed med eksempelvis de tidligere ambassadører Henning Kjeldgaard og Per Groot, at den aktivistiske udenrigspolitik er skudt i sænk. Danmark er ikke længere eksperter i at skabe fred. Vi er i stedet blevet eksperter i bevidst at puste til ilden og sætte hårdt mod hårdt. Ambassadørerne og Det Radikale Venstre mener statsministeren og hans regering skader Danmarks omdømme og nærmere er en del af problemet end en del af løsningen. Og det tillader vi os at benytte vores ytringsfrihed til at sige. Takken for således at bidrage konstruktivt til at få Danmarks udenrigspolitik tilbage på sporet fra de foregående fyrre år, inden det gik galt med VKO, er at statsministeren sammenligner os og andre, der ønsker åben debat, for at være feje og føjelige og vi bliver beskyldt for at ville bøje os for terrorisme. Alt dette ved statsministeren naturligvis godt er noget vrøvl og noget vås. Vi vil ikke bøje os for noget som helst. Og vi bøjer os heller ikke, når statsministeren forsøger at true os til tavshed. Derimod vil vi forhindre, at Danmarks udenrigspolitik i fremtiden er med til at skabe endnu mere terrorisme og konfrontation og vi vil insistere på at genoplive diplomatiet. Danmarks udenrigspolitik skal være baseret på viden, og derfor skal vi naturligvis oprette en terrorkommission og undersøge krigen i Irak. Når Statsministeren i sin tale ved VU's jubilæumsfest fremhævede den danske: "tradition for manglende autoritetstro, det er denne trang til at sætte spørgsmålstegn ved det bestående, der er denne tilbøjelighed til at sætte alt til kritisk debat, som har skabt fremskridtet i vort samfund." Så tænkte Anders Fogh Rasmussen tydeligvis ikke på, at nogle kunne finde på at stille spørgsmålstegn ved regeringens politik og sætte selvsamme politik til debat. Så langt rækker ytringsfriheden og det, som statsministeren kaldte for "forudsætningen for et sandt folkestyre" trods alt ikke. Anders Fogh Rasmussen ved bedst, og ve den, der stiller spørgsmålstegn ved det eviggyldige i hans visdom, der åbenbart er uendelig i både omfang og tid. Regeringens politisk må ikke diskuteres og vi får hverken en terrorkommission eller en undersøgelse af krigen i Irak."