Militær

Krig mod Irak mere langvarig og risikabel uden nordlig front

Bruxelles, mandag /ritzau/Reuters' korrespondent John Chalmers USA er i stand til at udarbejde en plan for krigen mod Irak, der ikke omfatter en nordlig front med afsæt i Tyrkiet. Men analytikere vurderer, at offensiven i så fald vil vare længere, blive dyrere og medføre flere risici. Det tyrkiske parlaments afvisning af en plan om at lade 62.000 amerikanske soldater få base i landet udelukker stort set muligheden for etableringen af en stærk nordlig front, men det vil næppe forsinke krigens start. USA har tilbudt Tyrkiet op mod 30 milliarder dollar (207 milliarder kroner) i bistand og lånegarantier, der skal værne om den tyrkiske økonomi, hvis krigen bryder ud. Beløbets størrelse viser aftalens militære betydning for USA. Den amerikanske regering vil måske presse på for at få endnu en tyrkisk afstemning i håb om en endelig godkendelse. Men hvis militæraktionen skal begynde midt i denne måned, er der ikke meget tid til at udstationere de tusinder af amerikanske soldater, som venter ud for landets kyst, og forberede dem på kamphandlingerne. Tim Garden fra Center for Forsvarsstudier ved King's College i London siger, at selv hvis parlamentet havde godkendt aftalen, ville der gå yderligere 45 dage, før soldater ville være klar til kamp. - Dette skulle have været en tofronts krig, og nu bliver det en enfronts krig, hvilket øger risici og komplikationerne for USA, siger Joseph Cirincione fra Carnegie Stiftelsen i Washington. Den tyrkiske front er dog næppe afgørende for chefen for de amerikanske styrker i regionen, general Tommy Franks. - Det får ikke alt til at høre op. Det får ikke i sig selv planen om krig til at forsvinde, siger Cirincione. Faktisk, anfører den pensionerede amerikanske general Joseph Ralston, tidligere øverstkommanderende i Europa og forhenværende amerikansk viceforsvarschef, findes der andre planer. - Hvis præsident Bush beslutter, at der skal være en militær operation i Irak, kan vi gennemføre det - med eller uden den såkaldte nordlige mulighed, siger Ralston til det amerikanske tv-selskab CBS. - General Franks sidder ikke bare der med en enkelt plan. Han har flere muligheder, så vi må overveje andre måder at gøre det på. Jeg tror, at vi vil være i stand til at nå vores mål. Det vil selvfølgelig være sværere uden den nordlige mulighed. Ifølge det amerikanske dagblad Washington Post søndag omfatter Bush-regeringens plan for et angreb samtidige operationer i luften og på jorden - til forskel fra i Golfkrigen i 1991, hvor landkrigen først blev iværksat efter fem ugers luftbombardementer. Den største kolonne vil styrte nordpå fra Kuwait, mens en division plus særlige forstærkninger - i alt omkring 20.000 mand - vil sætte kurs mod syd fra Tyrkiet. - Mens nogle af tropperne og udstyret kan flyves ind til flyvepladser i det kurdiske område i nord, vil det være et logistisk mareridt at få etableret en styrke, som kan trænge ind i Irak i luften, skriver Washington Post. Cirincione vurderer, at der vil gå tid tabt ved at flytte tropper til baser i Kuwait, der endnu ikke er oprettet, og der vil også gå tid tabt ved at sende styrker hele vejen op gennem Irak fra syd. Mens tiden går, kan den folkelige misnøje i USA med krigen vokse. Samtidig vil USA ikke hurtigt kunne rykke ind og skaffe sig kontrol med de vestlige oliefelter i Irak. Hvis der opstår et tomrum i netop dette område, når kampene bryder ud, vil kurdiske militser måske i stedet indtage oliefelterne, oplyser Cirincione. Der kan nedkastes tusinder af amerikanske soldater med faldskærm i det nordlige Irak, som de derpå skal sikre sig kontrol med. Men forinden skal de have deres tunge udstyr. - Det vil være en risikabel operation. Man ville kun kaste sig ud i det, hvis man kan tage for givet, at modstanderne ville give op ved blot at se tropperne blive indsat med fly, og det er en farlig antagelse, siger Cirincione. Loren Thompson, som er analytiker ved Lexington Institut og har tætte bånd til det amerikanske militær, siger, at en af de strategier, som der arbejdes med, består i at indsætte omkring 5000 amerikanske soldater på jorden ved at bruge de hårdføre C-17 Globemaster III fragtfly. I de nordlige kurdiske områder i Irak findes der store landområder, som Saddam Hussein ikke har kontrol med, og mange af dem har flyvepladser, som er egnede til landinger med C-17-fly, oplyser Thompson. Thompson mener, at USA først kan overføre en meget lille landstyrke med helikoptere, der kan indtage disse flyvepladser og sikre området, inden C-17-flyvene kommer dertil. Garden minder om, at USA fortsat kan bruge baserne i Tyrkiet til afpatruljering af de nordlige såkaldte flyveforbudszoner i Irak. Højtstående amerikanske forsvarsembedsmænd siger, at USA nu har udvidet målene, som rekognosceringsflyene i forbudszonerne må angribe, til at omfatte våben, der kan hindre en invasion til lands. Ikke desto mindre ville Tyrkiets aktive støtte til indsatsen mod Saddam Hussein have givet USA den bekvemmelighed at have en muslimsk allieret i en krig, som mange i regionen stempler som et anti-islamisk korstog. Og i fraværet af amerikanske tropper øges risikoen for en konfrontation mellem Tyrkiets egen hær og irakiske kurdere, når tyrkiske soldater i tilfælde af krig trænger ind i det nordlige Irak. Tyrkiet frygter, at der kan opstå en løsrevet kurdisk stat som følge af krisen, hvilket kan få væbnede kurdiske separatister i det sydøstlige Tyrkiet til at gå i kamp igen. Men Garden siger også, at det tyrkiske parlaments beslutning kan være med til at afværge "et uhelligt rod" bestående af irakiske, amerikanske, tyrkiske og kurdiske styrker. - Det kan være, at dette - af hensyn til ordnede forhold - ikke er så dårligt endda, siger han. - Hvis altså tyrkerne sikrer deres grænser, kurderne holder lav profil og sørger for sikkerheden i deres enklave, og resten af slaget foregår i resten af Irak. /ritzau/Reuters