Krigen om lægerne

Der siges og skrives barske ord, mens slutspurten i Aalborg Universitets kamp om en lægeuddannelse går ind

Der blev diskuteret nordjysk lægeuddannelse på (mindst!) to møder i Aalborg i denne uge. Ingen af møderne deltog Aalborg Universitet, der har søgt om lov til at oprette uddannelsen, i. Men begge møder viste, at ansøgningen er en delikat sag, som har skabt splid langt udover det normale. Derfor står det også klart, at dét akkrediteringsråd, der inden årets udgang skal vende tommelen op eller ned, langt fra får et entydigt grundlag at træffe beslutningen på. Og op til beslutningen er luften tyk af antydninger om forsøg på påvirkning. Så tyk, at prorektor Hanne Kathrine Krogstrup fra Aalborg Universitet har følt sig kaldet til at skrive til akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark, at AAU er bekymret for, at der vil ske en “usaglig påvirkning af det eksterne panel, der nedsættes til bedømmelse af akkrediteringsansøgningen, men også er overbeviste om, at ACE Denmark vil foretage de fornødne foranstaltninger for at undgå, at det sker”. Det første af ugens to møder foregik i Regionshuset i Aalborg Øst i tirsdags. Anledningen var et læserbrev i NORDJYSKE, hvori fire ledende overlæger på Aalborg Sygehus skrev, at der ikke er brug for en lægeuddannelse på AAU, og at et ja til uddannelsen vil ødelægge Aalborg Sygehus’ “konstruktive samarbejde med Aarhus Universitet”. Læserbrevet udløste et svar fra regionsdirektør Per Christiansen (der i øvrigt er tidligere direktør på Aalborg Sygehus). Han advarede i sit læserbrev mod skrækscenarier. Hvilket af nogle blev opfattet som en mundkurv og derfor udløste et borgerligt krav om en redegørelse. Den gav regionsrådsformand Ulla Astman i tirsdags sine 40 kolleger. Løsagtigt grundlag To dage senere mødtes 300 fagfolk fra de nordiske universitetshospitaler på Aalborg Sygehus. Aalborg Sygehus kan i dag kalde sig universitetshospital, takket været et flere år gammelt samarbejde med Aarhus Universitet, hvis studerende tager en del af uddannelsen i Aalborg. Aarhus Universitets rektor var taler på mødet, og dekanen på dets sundhedsvidenskabelige fakultet, Søren Mogensen, fungerede som ordstyrer. Det var dekanen, der torsdag eftermiddag kunne introducere doktor Hans Karle som taler. Danskeren har i 12 år været præsident for den globale organisation for medicinske uddannelser og var inviteret til blandt andet at tale om farerne ved, at der oprettes flere og flere lægeskoler. For det gør der. Og erfaringerne er i reglen ikke gode, lod Hans Karle forstå: - Alt for mange lægeskoler oprettes i disse år på et løsagtigt politisk grundlag. Der er i begyndelsen en gevaldig gejst, men når den lægger sig, opstår der problemer med især kvaliteten. Ikke kun på den nye skole, men også nationalt, fordi det rammer alle, at de givne lærerressourcer i et land spredes på flere steder, siger Hans Karle. Sammenlignet med de andre nordiske lande har Danmark færre lægeskoler i forhold til indbyggertallet. Norge og Finland har ikke flere indbyggere end Danmark, men har henholdsvis fire og fem lægeuddannelser, mens Danmark i dag har tre. Anderledes geografi - Men man skal huske, at geografien er meget anderledes. Afstandene er langt større end i Danmark. Hvis Aalborg, der ligger 120 kilometer fra Århus, skal have en lægeuddannelse, begrundet i at regionen er et udkantsområde, skal Ringkøbing og Tønder også have, siger Hans Karle. Han vil derfor “ikke anbefale, at man vælger en løsning, der saboterer Aalborg Sygehus’ samarbejde med Aarhus Universitet, som ser forbilledligt ud”. Hans Karle var ikke indbudt for specifikt at tale om den nordjyske uddannelse. Men deltagerne fra Aalborg Sygehus, deriblandt forskningschef Hans Gregersen, så overmåde fornøjede ud. Hans Karles betragtninger bakker nemlig i høj grad en del af Aalborg-lægernes synspunkter op. 14 chefer på sygehuset, alle med titel af professorer, advarer i et brev, der er en del af Akkrediteringsrådets beslutningsgrundlag, skarpt imod en lægeuddannelse på AAU. Men andre otte støtter den varmt i et andet brev. Begge dele sker på officielt brevpapir. Det er også på Region Nordjyllands brevpapir, regionsrådsformand Ulla Astman (S) skriver til videnskabsminister Helge Sander, at Region Nordjylland kraftigt støtter, at der bliver givet tilladelse til, at AAU kan udbyde en lægeuddannelse. “Regionen ser ikke noget problem i, at både Aalborg og Aarhus Universitet udnytter Aalborg Sygehus’ kliniske uddannelseskapacitet,” skriver hun. En kilde siger, at de læger på Aalborg Sygehus, der støtter AAU-uddannelsen, er dem, der i virkeligheden synes, at “alt det forskningshalløj, det har medført at være universitetshospital, kunne vi godt leve uden”. De ville ikke have spor imod, at Aarhus Universitet fratog Aalborg Sygehus denne titel i protest mod en ny lægeuddannelse i Aalborg, men overser - ifølge kilden - omvendt, at dét risikerer at koste det nordjyske hovedsygehus en række specialer, så mange nordjyder ikke mere kan blive behandlet i landsdelen. Prestige eller patienter En anden kilde mener, at for lægerne, der modarbejder en Aalborg-uddannelse, “er prestige vigtigere end patienterne”. De går mere op i professorater end i at kurere syge, siges det. Lægerne er imidlertid ikke ene om at være uenige. NORDJYSKE har fået aktindsigt i det materiale, akkrediteringsinstitutionen indtil videre har at arbejde udfra. Her kan man følge rektorerne Lauritz B. Holm-Nielsen og Finn Kjærsdams udveksling af breve om Aalborg Universitets ansøgning, som også Aarhus Universitet har søgt aktindsigt i. Århus-rektoren mener efter at have læst materialet, at AAU påberåbte sig Aarhus Universitets “ressourcer, aktiviteter og resultater som baggrund for ansøgningen om den ny uddannelse”. Aalborg-rektoren svarer igen, at Århus-kritikken bygger på et “tendentiøst brev”, skrevet af førnævnte Hans Gregersen. Brevet rummer ifølge Finn Kjærsdam blandt andet “fordrejede og urigtige oplysninger”. Århus-rektoren svarer igen ved at fastholde sin kritik og bakke op bag “Hans Gregersens i øvrigt sobre henvendelse”. Sanders dilemma Det er Akkrediteringsrådet, der træffer afgørelse om den ny uddannelse. Det skal ske på baggrund af en indstilling fra et sagkyndigt panel, bestående af to svenske professorer fra Uppsala og Lunds Universiteter samt lægefaglig direktør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital. Før sagen når så langt, skal Sundhedsstyrelsen imidlertid sige god for, at uddannelsens kandidater vil kunne opnå autorisation som læger, når de er færdige. Da AAU første gang søgte om en lægeuddannelse, erklærede videnskabsminister Helge Sander (V), dengang opstillet i Aalborg, sig inhabil og fik via en kongelig resolution denne ene sag overført til undervisningsminister Ulla Tørnæs’ afgørelse. Udgangen blev dengang hverken ja eller nej, idet AAU fik lov til noget lidt andet, end man egentlig ønskede - nemlig en uddannelse i “medicin med industriel specialisering”. Disse kandidater kan ikke virke som læger. Siden har Helge Sander skiftet opstillingskreds, og den formelle afgørelse af den type sager er i mellemtiden flyttet fra ministeriet til det nyoprettede akkrediteringsråd. Et eventuelt ja fra rådet er dog kun brugbart, hvis Sundhedsstyrelsen inden har sagt ja til, at uddannelsen kan udløse autorisation. At uddanne læger, der ikke kan virke som læger, giver ingen mening. Derfor er det i første omgang styrelsens vurdering, alle parter afventer med spænding. Næste møde herom holdes i den kommende uge. “Fagligt forsvarlig” Sundhedsstyrelsen er en selvstændig faglig enhed, men dens øverste politiske chef, sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), har signaleret, hvad han mener om sagen. I maj i år sagde han i NORDJYSKE, at “en lægeuddannelse på Aalborg Universitet vil være fagligt forsvarlig. Universitet har halvdelen af en uddannelsen, og jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skal have den sidste halvdel også”. Jakob Axel Nielsen, der skønt valgt i Aalborg tilsyneladende ikke lider af samme berøringsangst som ministerkollegaen Helge Sander, røbede samtidig, at “jeg er godt i gang med at arbejde de steder, hvor jeg kan trykke på knapper”. De kommende uger vil vise, om ministeren har trykket nok til, at første hurdle - Sundhedsstyrelsens ja til autorisation - klares.