Krigens løgne

Francois Grinberg ser sine forældre som et smukt og lykkeligt par, men de gemmer på et par dystre hemmeligheder.

Francois Grinberg ser sine forældre som et smukt og lykkeligt par, men de gemmer på et par dystre hemmeligheder.

FILM “En hemmelighed” # # # # ¤ ¤ TO HUNDE er de finurlige omdrejningspunkter i denne franske film fra 2007 om konsekvenserne af familiers og samfunds mørklægning af krigens rædsler. Fortælleren er François Grimbert – født Grinberg. Ham følger vi i vilkårlige flashbacks, fra han fødes i efterkrigsårene til vores egen tid. Da han er barn, er en mystisk tøjhund den, der giver ham mareridt, uden han ved hvorfor. Og som voksen i midtfirserne er det faderens hunds død, der endeligt får ham til at søge den sandhed, hans forældre søgte at skjule. Lyder det kryptisk? Måske, men sådan er hemmeligheder. Især dem fra krigen har haft kolossale konsekvenser for mennesker, der kun var linket til den via forældre og bedsteforældre. Derfor efterlader filmen, der er baseret på den selvbiografiske bog af Philippe Grimbert, en brændende følelse. I Roberto Benigni’s ”Livet er smukt” og i ”Løgneren Jakob” med Robin Williams så vi, hvordan jøder søgte at overleve med livsglæde og humor og fandt lidt trøst, krigens rædsler til trods. Denne film skildrer uforsødet, hvad det gør for et lille barn at ane en forfærdelig sandhed uden at kende den og derfor bygger sin egen idylliske version op. Velvidende, at det hele er løgn. Men den griber også fat i sjældne skildrede krigstemaer som for eksempel jødernes integration eller mangel på samme. Det at bære stjernen er ikke skammeligt, men et tegn på, at man er stolt jøde. Men vil man så være det? Familiære konflikter er i centrum. Kærlighed. Tragedie. Skyld. Barnet, der ikke kan leve op til en fars idealer om den perfekte mand. Alt sammen til fordel for scener med koncentrationslejre og nazisternes til tider psykopatiske ondskab. Men det kender vi, og med det i baghovedet er det nok, at vi bliver præsenteret for historiske billeder af de døde kroppe. Filmisk fungerer den godt. Der er mange af de førnævnte flashbacks, og vi springer rundt i tiden, men på en måde så alle kan følge med. Skuespillerne har en fremragende mimik og en intens interaktion med hinanden. Men fordi de skal fortælle så meget i blikke og berøringer, bliver det nogle gange en smule langtrukket og overforklaret. Selv om afsløringerne af de voldsomme hemmeligheder af og til rammer os som en pludselig mavepuster, lurer man de fleste af dem på forhånd, og så er ventetiden til tider lidt lang, inden forløsningen kommer. Men det er eneste svagheder i en mere end seværdig film med et anderledes og gribende billede af en jødefamilie under Anden Verdenskrig. Pia Fjorback pia.fjorback@nordjyske.dk Originaltitel: “Un secret” Instr.: Claude Miller. Frankrig, 2007. 1 time, 45 minutter. Medv.: Mathieu Amalric, Patrick Bruel, Cécile de France og Julie Depardieu. Tilladt for alle over 15 år.