Brønderslev

Krigerisk tone

Med stor interesse læste jeg i nordjydernes gode avis 7.maj det politisk korrekte indlæg formuleret af den politisk korrekte hr. P.H.Bering.

Det er heldigvis langt imellem indlæg i NORDJYSKE, der er så udprægede aggressive og udviser så tydelig ringeagt over for avisens anderledes tænkende skribenter i almindelighed og medmennesker af anden religiøs observans i særdeleshed. Indlægget bærer tydelig præg af ondskab og had på et særdeles infantilt plan. Hr. P.H. Bering oplyser i indlægget, at Tem Frank Andersen er uden for pædagogisk rækkevidde. Jeg håber, at Tem Frank Andersen daglig husker at takke sin Skaber for, at dette er tilfældet, såfremt det drejer sig om hr.P.H Berings korrekte politiske rækkevidde. Sikket fantastisk held for Tem Frank Andersen. Eli Billingsøe. Ingemannsgade 18, Brønderslev, jowie@mail.dk