Udland

Krigsforbryder fra DRCongo stilles for domstol tirsdag

Krigsherren Bosco Ntaganda fra DRCongo bliver retsforfulgt i Haag efter at have meldt sig selv. USA tilfreds.

Krigsforbryder fra DRCongo stilles for domstol tirsdag

Den berygtede krigsherre Bosco Ntaganda fra DR Congo skal stå til ansvar for sine krigsforbryder over for den Den Internationale Straffedomstol (ICC) på tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fredag forlod Bosco Ntaganda DR Congo Rwanda i et fly med retning mod Haag - ledsaget af repræsentanter for Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Ntaganda overraskede staben på den amerikanske ambassade i Kigali, da han mandag kom ind fra gaden og meldte sig selv. Han ønskede at blive stillet for domstolen i Haag, hvor han er anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

USA's udenrigsminister, John Kerry, ser udleveringen af Bosco Ntaganda til Den Internationale Straffedomstol som et vigtigt skridt for "retfærdighed og ansvarlighed".

- Det skaber et håb for at retfærdighed vil ske fyldest, siger John Kerry i en officiel meddelelse.

Ved ankomsten til Haag vil Ntaganda efter lægeundersøgelser blive stillet for dommerne "hurtigst muligt."

Bosco - der går under tilnavnet "The Terminator" - har tilstået, at han har stået bag utallige brud på menneskerettighederne.

Fra september 2002 frem til september 2003 har han angiveligt stået bag brutale drab på op mod 800 mennesker i landsbyer i det østlige DR Congo, brug af børnesoldater og kvindelige sexslaver.

Oprørsgruppen M23, som blev dannet af tidligere tutsi-regeringssoldater, der brød ud af hæren i april sidste år, og som vil styrte præsident Joseph Kabila, har haft forbindelse til Bosco Ntaganda i det kronisk ustabile østlige DRCongo.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.