Udland

Krigsforbryder skal stå ret i Haag

Tilståelse af drab og brug af børnesoldater sender Bosco Ntaganda fra DR Congo til retten i Haag.

Krigsforbryder skal stå ret i Haag

Den Internationale Straffedomstol (ICC) vil have den berygtede krigsherre Bosco Ntaganda fra DR Congo udleveret til domstolen i Haag.

Det sker, efter at Bosco - der går under tilnavnet "The Terminator" - har overgivet sig til den amerikanske ambassade i Kigali i Rwanda.

Her tilstår han at have stået bag utallige brud på menneskerettigheder - drab, voldtægt, sexslaver og brug af børnesoldater i DR Congo.

- Dette er en glædelig nyhed for befolkningen i DR Congo, der har ar på sjælen efter Bosco Ntagandas hærgen i landet, siger officielle kilder i ICC.

Tidligere har samme anklagepunkter om brud på menneskerettigheder været fremme.

Fra september 2002 frem til september 2003 har han angiveligt stået bag brutale drab på op mod 800 mennesker i landsbyer i det østlige DR Congo, brug af børnesoldater og kvindelige sexslaver.

Ntaganda menes desuden at have forsynet flere bevæbnede grupper i DR Congo med våben, inden han selv blev udnævnt som general som led i fredsforhandlinger.

Tilståelsen mødes desuden med et lettelsens suk hos menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

- Vi håber, at det sender et klart signal om, at brud på menneskerettigheder koster dyrt, siger Ida Sawyer fra Human Rights Watch.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.