Krigsfrygt præger hverdagen i Bagdad

Bagdad, søndag Ritzaus udsendte medarbejder Stefan Hjertén I restauranterne langs Tigris-floden fyldes akvarierne hver dag med små fisk på tre kilo, som kun har nogle timer tilbage at leve i, inden de skal steges til aftenens gæster. Beboerne i Bagdad føler sig lige nu i samme situation som disse fisk. Frygten for den tilstundende krig føles overhængende. Folk lytter i grupper til hver eneste nyhedsudsendelse i radioen og har fuldkommen tjek på alle bevægelserne frem og tilbage i USA's krigsforberedelser og spillet i FN's Sikkerhedsråd. Af søndagens topmøde på Azorerne ventede de sig på forhånd en eller anden form for krigserklæring. De fleste vurderer, at en bombeoffensiv vil kunne begynde på onsdag. I lørdags forlod de sidste nødhjælpsarbejdere landet, og rygterne siger, at de FN-ansatte og våbeninspektørerne allerede er ved at pakke, fordi de skal forlade landet mandag. De eneste udlændinge, der derefter vil være tilbage, er en skare journalister samt godt hundrede "menneskelige skjolde". Tegnene på, at befolkningen godt ved, at stormen er på vej, findes overalt i gaderne. På den gade ved universitetet, hvor man normalt kan købe computere og computerdele, er udstillingsvinduerne for eksempel gabende tomme. De værdifulde varer er bragt i sikkerhed. De menneskelige skjolde gennemfører hver eneste dag demonstrationer og gadeteater for at holde gejsten oppe, men det er svært. Også blandt dem er der en klar forvisning om, at sandhedens time nærmer sig. - Den norske fredsforsker Johan Galtung har sagt, at vi ville kunne stoppe krigen, hvis vi var 20.000. Jeg havde håbet på mindst 1000, men vi er kun lidt mere end 100 tilbage. Vi må gøre, hvad vi kan, siger svenskeren Ingrid Ternert fra Göteborg, gruppens pressekontakt. I det regerende Baath-partis museum står en gammel Norton-motorcykel sammen med en kinesisk cykel af mærket Phoenix. De blev i sin tid anvendt af landets senere leder, Saddam Hussein, da han i 1959 forsøgte sig med et mislykket kupforsøg mod den daværende statschef, Abdulkarim Qasim. Saddam Hussein flygtede dengang på motorcykel og cykel til Damaskus og siden hen til Kairo. Måske får landets leder snart brug for dem igen. Det er et stort spørgsmål, om Baath-museet vil overleve de ildebrande, som krigens bombardementer vil antænde. De rustne køretøjer afspejler på en bevægende måde noget, som er på vej væk. Men uanset hvor brutale bombardementerne bliver, så vil man ikke kunne udrydde den vidtstrakte slum i den østlige del af byen, hvor den fattige del af befolkningen bor i den såkaldte Saddam By eller Medina Saddam. Her bor der ikke færre end to millioner mennesker, de allerfleste shia-muslimer. Hvis Irak ender i kaos efter krigen, kan shia-muslimerne meget vel blive den ledende politiske kraft i landet. Det ville være et skridt i demokratisk retning, eftersom shia-muslimerne er flertallet i landet. Men det er ikke sikkert, at det indgår i de amerikanske planer. /ritzau/