Krigsgenerationen og Flammen og Citronen

Kino inviterede seniorer til eftermiddagsforestilling med filmen om modstandsfolkene

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var rift om pladserne, da seniorer over 60 år var budt i biografen til Flammen og Citronen. At dømme efter den ro og intensitet, der var i salen under forestillingen, faldt filmen i Thyboernes smag.

THISTED:Der er ikke som normalt meget salg i Pop-Corn og cola i Kino, Thisted, onsdag eftermiddag. Biografgængere på over 60 år er tilsyneladende ikke meget for den traditionelle biografmenu. Her på 68-årsdagen for Danmarks besættelse, 9. april 1940, tog over 100 Thistedborgere imod Kinos tilbud om en eftermiddagsforestilling for seniorer med "Flammen og Citronen." Filmen handler om de to legendariske modstandsfolk "Flammen og Citronen," som var en del af sabotagegruppen Holger Danske. Flammen, som er både frygt- og kompromisløs, og Citronen, der er den mere følsomme familiefar, ender begge som berygtede modstandsfolk . I løbet af filmen kommer de i et moralsk dilemma om det rigtige eller forkerte i det de gør og om, hvem de egentligt kan stole på. De beslutter sig derfor for kun at stole på hinanden og indleder derefter en indædt kamp for at få ram på den forhadte og frygtede Gestapochef, Hoffmann. At dømme efter roen og intensiteten under forestillingen, faldt filmen helt klart i de ældres smag. Hans Weje på 66 år, som af gode grunde ikke kan huske krigen, var klart begejstret for filmen. - Jeg har læst om Flammen og Citronen, og jeg tror filmen giver så sandfærdigt et billede af virkeligheden som muligt. Specielt gjorde filmens likvideringer, som han tror er meget troværdige, indtryk på den tidligere chef for Hjemmeværnsdistrikt Thy-Mors. Anton Jessen Pedersen havde også taget turen i biffen. Han var otte år den dag krigen brød ud og husker blandt andet, at hans far, som var skolelærer, på et tidspunkt havde et par lærervikarer ansat, som reelt var modstandsfolk, der skulle gemmes lidt af vejen. - Filmen beskriver jo meget rammende tiden som barsk og ond. Og det er godt at minde folk om krigens ondskab, så vi ikke glemmer den, og så vi bliver mindet om, at vi skal huske at være taknemmelige, siger den 76-årige tidligere dyrlæge. Anton Jessen Pedersen kan også sagtens følge hovedpersonernes dilemma om, hvem de egentligt kunne stole på. - Det skulle der også dagligt tages stilling til i hans fødehjem i Himmerland.