Krigsjuraens konsekvenser

Det er svært at vurdere, hvad danskere kan tillade sig under en krig - men irakiske soldater må gerne bombe i Danmark

Militær 1. april 2003 08:00

KØBENHAVN: Danmark er i krig, og derfor er der andre regler for, hvad man må sige og gøre. På den ene side er det med ét blevet straffrit for irakiske soldater at bombe Amalienborg eller Forsvarsministeriet. På den anden side må danskere ikke lave propaganda for Saddam Hussein. Den første del er reguleret af folkeretten, og ifølge professor i strafferet ved Københavns Universitet Vagn Greve er retten til at bombe i Danmark ret klar. - I krig har man lov til at sprænge ting i luften. Ligesom danskere er med til at bombe præsidentpaladset i Irak, har de lov at gøre det samme i Danmark. Hvis der i nattens mulm og mørke kommer en lille båd ind med irakiske soldater og lægger en bombe i forsvarsanlægget i Frederikshavn, så er det også fuldt tilladt, siger Vagn Greve. Ifølge vicegeneralauditør Niels Christiansen fra forsvarets auditørkorps kræver det, at irakerne er en del af Iraks militær. - Det er lovligt for regulære irakiske styrker at angribe mål i Danmark. De skal være under kommando og som minimum bære deres våben synligt. Det vil sige, at man ikke som Iraker lige pludselig må hive en pistol frem og skyde på danske soldater, fortæller han. Hvis en irakisk soldat bliver fanget, skal han altså betragtes som krigsfange og udleveres til hjemlandet, når krigen er forbi. Tilsvarende er der med krigen i Irak en række bestemmelser i den militære straffelov, som er trådt i kraft. Det er ikke noget, der betyder det store for den almindelige dansker, men for soldaterne kan det betyde hårdere straf for pligtforsømmelse. Samtidig er den militære straffelov udvidet, så den også gælder de civile, der arbejder for militæret, og så gælder det for alle danskere, at vi ikke må lave propaganda på militært område, hvis det er målrettet til at skabe "modløshed" for de danske soldater. Hvordan dét skal forstås, er svært at give klare svar på. Det gælder også for de særlige paragraffer i straffeloven, som forbyder propaganda i krigstid. - En demonstration som sådan eller en meningstilkendegivelse er ikke propaganda, men man må sige, at der er tale om et vagt begreb, siger Vagn Greve. Han mener dog, at det vil være en klar overtrædelse at opfordre folk til at kæmpe for Saddam Hussein. Ellers er det svært at sætte konkrete græner for hvad man må og ikke må, men loven er der, og den skal overholdes. - Det er næppe noget, politiet drømmer om, men hvis der kommer en anmeldelse, så må de forholde sig til, at der er en lov. Jeg kan kun råde folk til at prøve at finde ud af lovgivningen, så godt de kan, og så i øvrigt opføre sig, som de selv mener er hæderligt, siger Vagn Greve. Det er da netop også, hvad de danske irakere forsøger at gøre. Ifølge det Irakiske Arkiv i Danmark, en paraplyorganisation for irakiske foreninger, er det usandsynligt, at irakere i Danmark griber til krigshandlinger. Også selv om to dansk-irakere ifølge Jyllands-Posten er parate til at slås for Saddam Hussein. - Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de er agenter for Saddam Hussein, siger formand Baha Hassan. - Jeg kender personligt ingen irakere i Danmark, der kunne finde på at kæmpe på samme side som diktatoren. Baha Hassan støtter selv krigen mod Saddam Hussein, og han tror, at flertallet af irakere i Danmark deler hans opfattelse. Det findes dog ifølge Baha Hassan indvandrere med især palæstinensisk og libanesisk baggrund, der opfatter Saddam Hussein som leder i kampen mod USA. Nogle af dem lytter til den mest fremtrædende af de rabiate imamer i Danmark, Abu Laban. Til fredagsbønnen på Nørrebro i fredags sagde Abu Laban: - Vi beder og bønfalder Gud om at give USA et nederlag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...