Krigsmager brød løfte

"Løgnen om Krigen - Krigen om Løgnen, er den uskønne, men kontante beretning om, hvordan Fogh, Bush og Blair - med beviser, som vi i dag ved var forkerte, bevidst fordrejede eller forfalskede - trak landene ind i krigen," I dag ved vi, at det ikke alene var argumenterne for krigsgrundlaget, der var groft vildledende, men det også gjaldt de informationer VK-regeringen senere gav Folketinget. I en rapport, som forsvarsminister Søren Gade modtog 27. juli 2004 angående de irakiske fangers forhold i fængslerne, slettede han efterretningen om, at de tilfangetagne i nogle tilfælde blev udsat for tortur. Det skete, inden rapporten blev overgivet til Folketinget. Det med henvisning til, at sådanne oplysninger kunne skade samarbejdet med irakerne. Sletningen var unødvendig, siger både oberst Henrich Flach (Hold 3-februar/august 2004) og militærjurist Kurt Borgkvist, der udfærdigede omtalte rapport. Man risikerede ikke at støde de irakiske myndigheder. De vidste udmærket, at der blev brugt tortur. Mere manipulation: I juli-august 2004 diskuterede embedsmænd, jurister og militærfolk i Forsvarsministeriet retningslinjerne for tilbageholdelse af irakere. Det mundede ud i et direktiv, der pålagde de danske soldater ikke selv at foretage tilfangetagelser, men overlade det til de irakiske sikkerhedsstyrker eller engelsk militær. Derved undgik, mente man, formelt og behændigt det juridiske ansvar for at overtræde internationale konventioner, når fangerne senere skulle overleveres til irakiske fængsler, med risikoen for at de blev tortureret. Direktivet angående fangeudlevering er helt uholdbar i et retssamfund. Danmark kan selvfølgelig ikke fralægge sig et juridisk ansvar, ved at overlade til andre lande, at udføre de ulovlige handlinger, man selv har ansvaret for. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde som regeringsleder det overordnede ansvar for, at krigens internationale regler blev overholdt, ikke mindst på baggrund af, at krigen efter sigende var startet for at sætte retfærdighed og menneskerettigheder i højsædet. Heller ikke det folkeretslige ansvar for tilsyn med de "danske" fanger blev overholdt. Dels vidste man ikke hvor alle fangerne var og dels foregik det ikke altid uden at fængselsmyndighederne var til stede, så fangerne dermed ikke fik mulighed for at udtale sig frit. Under en debat i Folketinget 5. maj 2004 blev Anders Fogh spurgt, om regeringen fremover ville garantere, at videregive oplysninger om tortur, hvis den fik kendskab til, at det fandt sted i irakiske fangelejre. Foghs svar var, at han ville love, at skulle man komme i besiddelse af sådanne informationer, ville der ikke blive tøvet med at fremlægge dem. Det løfte brød krigsmageren Fogh. Folketinget fik ikke oplysning om alt i den rapport Forsvarsministeriet modtog 27. juli 2004. Der er tre lige graverende muligheder for årsagen til dette tydelige løftebrud. 1. Fogh havde på 2 måneder og 22 dage glemt sit løfte 2. Oplysningen om tortur blev givet til Fogh, men han ønskede at hemmeligholde den. 3. Forsvarsministeriet gav ikke Fogh oplysning om rapporten, selvom man selvfølgelig kendte hans løfte til Folketinget. Det vil sige, at statsminister Anders Fogh Rasmussen ingen styr havde på sin regering. Så snart Forsvarsministeriet kort efter krigsudbruddet var blevet klar over, at der foregik fangetortur, som det ikke var muligt at forhindre, skulle man sammen med øvrige krigsdeltagere straks have etableret mobile fængsler f.eks. i form af containere (mobil homes) og bure, selvom det ikke er helt enkelt. Kravene til fangernes hele velfærd er store ifølge den 3. Genève-konvention.