Krigstemning på hærvej

Paintball er blevet et alternativ til fodbold og håndbold

22
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvert hold har et skjold, så de kan beskytte sig, når de skal erobre modstanderens flag. Det tager nogle af kuglerne, men man skal aldrig vide sig sikker på en paintball bane. Foto Grethe Dahl


NØRRESUNDBY: - Jeg er klar til at skyde.
En gemmer sig bag en bil. En anden søger tilflugt i en gammel container. En tredje løber hurtigt hen over pladsen, imens kuglerne flyver om ørene på ham, og til sidst er han ramt. Det gør ondt og alligevel er det sjovt.
Der er dømt krigsstemning i Nørresundby, hvor en gruppe unge mennesker udfordrer hinanden på en ny paintball bane.
- Det er fyldt med adrenalin, det er sjovt og man kommer ud og leger røvere og soldater, siger Jan Olsen.
Han er indehaver af Funcenter.dk. Det er en eventvirksomhed, der 1. September udvidede forretningen med den nye paintball bane.

Computerspil i virkeligheden

Jan Olsen beskriver banen, som et virkeligt computerspil. Det er fyldt med aktion, og samtidig kommer pulsen i vejret.

- Når man spiller paintball, får man motion, og samtidig hygger man sig med kammeraterne, siger Jan Olsen.
Akkurat som man gør, når fodbold og håndbold er ens fritidsinteresse. Derfor er paintball banen ikke kun tænkt som en weekendaktivitet for polterabender og herreture, men det skal også være en fritidsinteresse.
- Vi laver en klub, hvor man kan melde sig ind, og så spiller vi to gange om måneden, siger Jan Olsen.

Tyskerne banede vejen

Banen ligger på den gamle betonvej, som tyskerne byggede under krigen.

- Her er der krigsstemning, og Flyvevåbnet flyver nogle gange henover, så det bliver meget autentisk, siger Jan Olsen.
Der var allerede de perfekte rekvisitter i form af gamle containere, en slidt kontorpavalion, rustent skrot og gamle paller, som kunne være med til at danne kulisserne for en paintball bane.
Selvom kuglerne er fyldt med gul maling, så giver det blå mærker på kroppen at være med.
- Det gør ondt, men man skal lige rammes første gang og finde ud af, at det ikke er så slemt, så går frygten væk, siger Line Hassing, som er ude og spille paintball.
Når hun iklæder sig en elefanthue, en militærdragt og et ladt gevær, så bliver hun revet med af stemningen.
- Det er fedt, fordi vi går op i det, og når man selv er ramt, så tænker man bare, så skal de andre også dø, siger Line Hassing med et smil.
Andre skydeglade mennesker kan være med, når den nye paintballklub har opstart onsdag i denne uge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.