Krigsveteran fængsles for bombetrusler
Sendte mails til lufthavne og indkøbscentre i hele landet

Foto: Claus Bech/Scanpix
NÆSTVED:En 31-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i Næstved.
Ifølge anklagemyndigheden står han bag en stime af bombetrusler, der mandag tikkede ind hos blandt andet lufthavne, indkøbscentre og sygehuse.
I truslerne mod Ro’s Torv i Roskilde og Nykøbing Falster Sygehus forsøgte gerningsmanden tilsyneladende at skabe frygt for islamistisk terrorisme.
"I bliver sprunget i stykker i dag. Allahu Akbar, Allahu Akbar, Allahu Akbar", skrev den mistænkte ifølge politiet.
Ifølge anklager Susanne Bluhm er der dog intet, som tyder på, at den anholdte er islamist.
- Men han er krigsveteran, og han har været udsendt, siger hun.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.