Sæby

Krimi og rosévin - en god kombi

Forfatteren Tom Oxager fortæller om sin nyeste Sæby-krimi på Restaurant Frank’s

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tom Oxager har netop udgivet sin tredje bog i sin Sæby-krimiserie under titlen ”Hun hang på væggen”. Den 26. juli kl. 17 besøger han Restaurant Frank’s for at fortælle publikum om sit arbejde med bogen - og Sæby-universet. Foto: Mellemgaard.

SÆBY:Forfatteren Tom Oxager har lige har skrevet sin tredje og sidste bog i sin Sæby-krimiserie. Og nu besøger han Restaurant Frank’s for at fortælle om sit arbejde med bogen - og Sæby-universet.

Det bliver en hyggelig aften, der står i krimiens tegn, hvor Tom Oxager vil signere sin nye bog ”Hun hang på væggen”. Læs om den hyggelige turistby, hvor der sker ting og sager, der skal gøre byen mere attraktiv. Flere dramatiske begivenheder finder netop sted på Frank’s.

Alle gæster bliver budt på et glas kold, økologisk rosévin, mens de har mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren og købe bogen.

De fleste tursites, der besøger Sæby, stifter aldrig bekendtskab med Musehullerne.

Det er heller ikke noget turiststed, men enhver sæbynit kender det. Det ligger lidt gemt ad vejen og besidder dén mystik, der knytter sig til steder, hvor alt kan ske.

Alligevel ligger Musehullerne lige præcis der, hvor den skønneste vandretur langs åen gennem Sæbygaard skov tager sin begyndelse.

I Oxagers seneste bog møder læserne bl.a. den meget foretagsomme præst, Ellinor Wollesen, der er helt oppe på mærkerne. Hun vil skabe en Bibel Bed and Breakfast og sætter alt ind på, at det skal blive en succes.

Samtidig sker der ting og sager i restaurationsbranchen. Restaurant Frank’s chef, kaptajn Haddock, redder skindet på næsen, fordi han har ansat en fortræffelig hjælper.

Tag med på Restaurant Frank’s 26. juli kl. 17-19 og få en spændende oplevelse - og entré og et glas rosé er gratis.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst