Drabssag

12 år bag tremmer for at dræbe sin bedste ven

Straffen blev fastsat for drabet på den 36-årige mand fra Frederikshavn

Arkivfoto: Hans Ravn

Opdateret 19. januar 2026 kl. 11:55

Navnet på den 34-årige mand er fjernet fra artiklen, da han 19. januar 2026 blev frifundet i Vestre Landsret. Læs mere om dommen her.

12 år i fængsel.

Sådan lød dommen over den nu drabsdømte 34-årige mand fra Frederikshavn.

Han er dømt for at have slået sin bedste ven ihjel med en kniv.

Gennem hele retssagen har han ellers påstået, at det var et uheld under et slagsmål, men det troede nævningetinget ikke på.

Dommen blev til frifindelse anket på stedet.

En aften med tumult

Drabet skete i april sidste år, hvor den afdøde og 34-årige mand havde været i dennes lejlighed for at drikke øl.

Det gjorde de to gode venner tit.

Men i løbet af aftenen opstår der en uenighed, der leder til tumult.

Forløbet efter deres tumult har været svært at stykke sammen, fordi den eneste, der kan give en forklaring er den nu drabsdømte. 

Men uanset hvad ender det med, at offeret får stukket en 24,5 cm lang kniv i brystet med stor kraft. Han dør af blodtabet. 

Formildende eller skærpende omstændigheder

Under proceduren talte anklager Patrick Sørensen for, at dommen skulle følge udgangspunktet for et manddrab - nemlig 12 år. 

Udgangspunktet på de 12 år kan hæves eller sænkes, hvis det vurderes, at der er formildende eller skærpende omstændigheder, men der skal meget til.

Anklageren mente ikke, at der har været hverken skærpende eller formildende omstændigheder, der vejer tungt nok til, at straffen skal hæves eller sænkes. Han lagde vægt på, at den tumult, der opstod i lejligheden, var afsluttet, da knivstikket fandt sted, hvorfor der ikke kan være tale om nødværge.

Det var den 34-åriges forsvarer Karine Skou ikke enig i. Hun mente tvært i mod, at straffen skulle sænkes til otte til 10 års fængsel, fordi "de formildende omstændigheder står i kø", som hun udtrykte det.

Her pegede hun på tumulten, der havde været mellem offeret og den 34-årige mand, deres uoverensstemmelse, og at den 34-årige mand selv kontakter politiet kort efter stikket har fundet sted, mens han udøver førstehjælp.

Det var flertallet af nævningetinget dog ikke enige i, og dommen landede derfor på udgangspunktet på de 12 års ubetinget fængsel. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden