17 års fængsel: Nordjyde hjælper norsk politi i gammel mordgåde

AALBORG/HAUGESUND:En norsk drabssag fra 1995 har mandag fået sin afslutning, efter Johnny Vassbakk på 52 år er blevet idømt 17 års fængsel for at have dræbt Birgitte Tengs, der blot blev 17 år gammel.

At der falder dom i sagen, kan den norske anklagemyndighed til dels takke en nordjysk forsker fra Aalborg Universitet for. For efter ekspertudsagn fra blandt andre nordjyske Mikkel Meyer Andersen, der er ph.d. i anvendt statistik og cand.scient i matematik, om hans dna-forskning, lå det klart for retten, at den 52-årige skulle dømmes.

Den 28 år gamle mordsag, som i Norge omtales som Birgitte-sagen, har været mange år undervejs, fordi anklagemyndigheden ikke har kunnet fastlægge, om Johnny Vassbakk virkelig slog Birgitte Tengs ihjel. Men efter nordjyske Mikkel Meyer Andersens vidneforklaring som ekspert – og i sammenspil med politiets yderligere efterforskning – blev Johnny Vassbakk dømt for både voldtægt og mord.

- Det norske politi kontaktede mig i efteråret 2021, fordi de havde fundet en dna-profil fra et Y-kromosom, men de havde svært ved at vurdere, hvor sjældent det var. Og det var afgørende for, hvor tungt beviset vægtede i en retssag, forklarer Mikkel Meyer Andersen om sin start på Birgitte-sagen.

Politiet havde fundet frem til den nordjyske forsker gennem hans publiceringer om forskningen, som bruger populationsgenetik og matematik til at vurdere, hvor mange mænd der kan have den samme Y-kromosom-profil. Forskningen, som Mikkel Meyer Andersen har lavet i samarbejde med professor David Balding fra University of Melbourne i Australien, viser, at for langt de fleste Y-kromosomprofiler vil under 50 mænd i verden have en profil, der matcher.

Dén forskning kan blive startskuddet til, at gamle sager igen skal analyseres.

Mikkel Meyer Andersens forskning er baseret på det mandlige Y-kromosom samt matematiske og statistiske beregninger. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Mord, dna og vægtning

Det er vigtigt at forstå, at dna-materiale som det fra Y-kromosomer, som Mikkel Meyer Andersen forsker i, ikke kan stå alene, når domstole skal fælde dom i retssager.

Men det kan være tungen på vægtskålen, som det var i denne mordsag fra Norge, der startede, da 17-årige Birgitte Tengs blev fundet voldtaget og brutalt dræbt på øen Karmøy i det sydvestlige Norge.

Efter drabet fulgte en årelang efterforskning, hvor den dræbtes fætter undervejs både blev dømt skyldig og frifundet igen.

Under efterforskningen af gerningsstedet fandt politiet ikke noget sæd, men de fandt i stedet Birgitte Tengs strømpebukser, som havde blod på sig. I det blod havde gerningsmanden efterladt dna-spor, men teknologien, der fandtes i 1995, var ikke tilstrækkelig til, at der kunne siges præcist nok, hvem der havde voldtaget og dræbt Birgitte Tengs.

Derfor besluttede politiet at opbevare bevismaterialet omhyggeligt, indtil teknologien var udviklet nok. Og det skete altså blandt andet med Mikkel Meyer Andersens forskning.

For inden den nordjyske forskers matematiske model kom frem, blev dna fra Y-kromosomet ofte brugt til enten at afvise, om en mistænkt havde begået en forbrydelse – hvis der ikke var match – eller til at sige, at det ikke talte imod, at det var den mistænkte, der havde afsat det biologiske materiale – hvis der var et match. Men man kunne ikke sige meget om, hvor stor vægt der skulle tillægges matchet mellem den mistænktes dna-profil og profilen fra gerningsstedet.

Men Mikkel Meyer Andersens forskning, som omhandler Y-kromosomet og matematiske- og statistiske beregninger, kan sige noget om, hvor tungt dna-materialet skal vægte.

- Almindelige dna-profiler er gode og kan ofte bruges. Det specielle ved min forskning, som især kigger på Y-kromosomet, er, at Y-kromosomet er godt, hvis der på et gerningssted er meget kvindeligt dna og lidt mandligt. Det er oftest i sager, hvor en kvinde er offeret, og en mand er gerningsmanden. Her overdøver - så at sige - ofrets dna gerningsmandens, og så kan man ikke se signalet. Men ved min forskning ser man kun på Y-kromosomet, og man kan derfor med min forskning udregne, hvor mange der forventes at have den samme dna-profil, forklarer forskeren.

Mikkel Meyer Andersens rolle som ekspertvidne har ikke været at skulle afgøre, om den sigtede i sagen – og nu dømte – var skyldig eller ej. Det var at oplyse retten om dna-match og Y-kromosomet og skelne, hvor sjældent eller hyppigt matchet er.

- Der er mange ting, som min forskning ikke tager højde for, og som politiet eller andre eksperter skal fastlægge. Eksempelvis hvornår, hvordan og hvorfor dna’et er kommet på det sted, som det er, supplerer han.

En lighed i Y-kromosomets profil siger ikke direkte noget om skyld, og derfor udtaler Mikkel Meyer Andersen sig ikke om det. Men han udtaler som om bevisets vægt, altså hvor sandsynligt det er, at andre mænd har den samme eller en lignende profil. Og derfra skal anklager og politi bruge det sammen med andet bevismateriale.

I sagen med Birgitte Tengs manglede Johnny Vassbakk blandt andet et alibi for, hvor han havde befundet sig, da Birgitte Tengs blev slået ihjel, ligesom han kørte i den samme slags grønne Opel som den, der var central i sagen.

Fremtidens opklaringsarbejde

At der nu opklares over 20 år gamle mordsager med den forskning, som Mikkel Meyer Andersen har lavet, er ikke en enlig svale. Det kommer til at ske igen og igen, at gamle sager afgøres eller ligefrem genåbnes, så nye metoder kan spille en afgørende rolle.

- Det tror jeg helt bestemt, det gør. Forbedret teknologi er med til det her i form af instrumenter og matematiske metoder. Der kommer også ny teknologi, eksempelvis genetisk slægtsforskning, hvor man ser på spor fra gerningsstedet, som man bruger til at søge efter mulige slægtninge. Hvis man så kan finde to fætre til den formodede gerningsmand, ser man videre på, hvem de to fætre er i familie med og dermed, hvem der kan være gerningsmand, forklarer han som et eksempel.

Forskeren slår også fast, at det er teknologier, der bruges i både Sverige og Norge, ligesom det blev brugt i USA, da Joseph James DeAngelo - kaldet Golden State Killer - blev dømt for minimum 13 drab, 51 voldtægter og 120 indbrud i Californien mellem 1974 og 1986.

- Jeg tror helt bestemt, vi kommer til at se det her med, at man bruger gamle teknologiske spor og nye matematiske metoder. Konkret i Danmark har man dog et eksisterende dna-register, som muligvis også kan hjælpe i genetisk slægtsforskning.

Nyheder

Kvinde dømt for drab på sine fire børn reddes af nordjysk forskerpar

---

Videnskab

Matematiker kan hjælpe voldtægtsofre

---