Ildebrand

Brand startede i friture - så blev røgdykker sat ind

Nordjyllands Beredskab blev tirsdag klokken 13.45 kaldt til en brand på Glerupsvej i Frederikshavn.
Nordjyllands Beredskab blev tirsdag klokken 13.45 kaldt til en brand på Glerupsvej i Frederikshavn. Foto: Martél Andersen

Opdateret kl. 15:47

Nordjyllands Beredskab blev tirsdag klokken 13.45 kaldt til en brand på Glerupsvej i Frederikshavn.

De første meldinger lød på, at der var ild i køkkenet. Det var noget friture, der var gået ild i, som havde spredt sig til emhætten, oplyser beredskabet.

Klokken 14.35 melder indsatsleder på stedet, Jørgen W. Pedersen, at man har branden under kontrol.

- Det var i et enfamilieshus på en blind gade, hvor der i forbindelse med madlavning var gået ild på komfuret. Det spredte sig så til emhætten og videre op til loft- og tagkonstruktionen.

- Det har givet svære røg- og sodskader i hele huset. Lige nu er der mandskab på loftet for at sikre det. Men vi har styr på branden, og der var ikke fare for, at den spredte sig. Vi fik ret hurtigt lokaliseret og standset det, så nu er der kun røg tilbage. Og vi bliver nok en times tid endnu og efterslukker, forklarer Jørgen W. Pedersen

Der var syv mand afsted på opgaven - alle fra Station Frederikshavn. De forlod stedet klokken 15.38.

Husets beboere meldes alle i god behold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden