Det startede med et lån på 300 kroner, men i årevis måtte Caroline sælge sin krop for at betale sin gæld
24-årige Caroline blev truet og presset til at sælge sin krop for at tjene penge til lånehaj
Opdateret 12. november 2024 kl. 19:13
HIMMERLAND: En forårsdag for fem år siden ændrede alt sig for Caroline.
Hun var 19 år. Udadvendt og velfungerende.
Men pludselig mister hun sin far.
Han var hendes sidste familie. Hendes et og alt.
Sorgen ramte hende så hårdt, at hun stoppede på sin uddannelse og mistede sit arbejde.
Økonomien var begyndt at vakle, og Caroline tænkte, at en lånegruppe på Facebook var den nemme løsning.
Men det skulle vise sig at blive starten på flere års helvede.
I knap fem år var hun fanget i et spind af løgne, trusler og tvang, hvor hun blev presset til at lokke mænd i seksuelle fælder og til at sælge sin egen krop for at tjene penge.
Da alt ændrede sig
Nordjyske møder den nu 24-årige Caroline i hendes lejlighed i en by i Himmerland, hvor hun bor sammen med sin kæreste.
Det er en smilende og imødekommende kvinde, der tager imod, men bag smilet gemmer der sig en voldsom historie.
En historie, der startede i 2019, hvor hendes far døde, og sluttede i september i år, hvor en i dag 46-årig mand blev dømt for menneskehandel.
Hun stødte på ham i lånegruppen på det sociale medie, og lånte 300 kroner af ham.
Det virkede som et lys i mørket, da han tilbød at hjælpe uden at skulle have pengene tilbage.
- Jeg var naiv og troede på det bedste i mennesker, siger Caroline.
Det første lån var beskedent, men hurtigt tog hun imod flere lån fra ham. Gælden voksede sig til mange tusinde kroner.
Efter et halvt år fortalte lånehajen fra Facebook, at han havde solgt hendes gæld videre til nogle andre mænd.
Men der gemte sig en modbydelig hemmelighed bag de andre mænd.
Og herfra ændrede alt sig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.