Deltagere i bildemonstration slap ikke for politiets blik

Der blev registreret 31 brud på færdselsloven i forbindelse med en bildemonstration i Aabenraa i weekenden.

PLUS Nu skal politiet på ny tættere på borgerne <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

PLUS Nu skal politiet på ny tættere på borgerne Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trods rygter om det modsatte blev der ikke givet frit lejde til lovovertrædelser på vejene i Aabenraa i forbindelse med en bildemonstration lørdag.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag morgen.

Her fremgår det, at politiet har registreret 31 sager om brud på færdselsloven.

- Politiet udsteder ikke fripas til lovovertrædelser, lyder det i meddelelsen mandag.

Der var ellers i weekenden forlydender på sociale medier om, at den sønderjyske politikreds havde lovet frit lejde til deltagerne i demonstrationen, der fandt sted lørdag eftermiddag.

Ifølge rygterne betød det, at alle kunne køre med i demonstrationen, selv om der ikke blev levet op til færdselsloven.

Men den slags aftaler indgår politiet altså ikke.

- Under demonstrationen blev bilister vinket ind på et kontrolpunkt på Vestvejen i Aabenraa, når patruljerne skønnede, at køretøjerne ikke overholdt færdselsloven, lyder det i pressemeddelelsen.

- De blev herefter kontrolleret af færdselspoliti og bilinspektører, og der blev ikke skelet til, om bilerne deltog i demonstrationen eller ej.

Indsatsen resulterede i 31 rapporter om overtrædelser af færdselsloven, 17 synsindkaldelser, ti kørekortsklip og en betinget frakendelse af kørekortet.

Det er mandag morgen ikke blevet gjort op, hvor mange der kørte for hurtigt i området lørdag.

Formålet med demonstrationen i weekenden var at gøre op med en forståelse af, at bilentusiaster er bøller og vanvidsbilister.

Politiet vurderede i weekenden, at cirka 250 biler deltog i optoget gennem Aabenraas gader.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.