Første weekendnat med coronatiltag forløb uden problemer

Folk tog pænt hjem, da serveringssteder lukkede ved midnat som følge af nye restriktioner, melder politiet.

PLUS Regeringen lader covid-milliarderne rulle <i>ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix</i>

PLUS Regeringen lader covid-milliarderne rulle ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Den første weekendnat med nye restriktioner for nattelivet forløb problemfrit over hele landet.

Det fortæller vagtcheferne i samtlige af landets 12 politikredse tidligt lørdag morgen på en rundringning foretaget af Ritzau.

De nye restriktioner betyder, at natklubber og diskoteker skal holde lukket.

Samtidig skal alle barer og serveringssteder lukke ved midnat, og det, oplevede politikredsene, blev overholdt.

- Det lader til, at alle efterhånden har lært, at der bliver skruet op og ned for coronareglerne, siger vagtchef Rolf Hoffmann ved Nordsjællands Politi.

Hos Københavns Politi fortæller vagtchef Henrik Brix, at der var mange mennesker på gaden omkring midnat.

- Men der var ingen uro, og folk tog pænt hjem, og byen blev tømt på en times tid, siger han.

I Midt- og Vestjylland kunne travlheden også mærkes omkring midnat hos politikredsen, men vagtchefen Ole Vanghøj kan ikke sige, om det skyldtes, at folk var på vej hjem fra byen.

Hos Sydøstjyllands Politi har restriktionerne mundet ud i en stille nat.

- Det har sat sit præg på, hvordan en traditionel fredag ser ud, at nattelivet er lukket ned. Vi har ikke haft noget som helst faktisk, siger vagtchef Halfdan Kramer.

De nye restriktioner blev præsenteret på et pressemøde afholdt af regeringen og sundhedsmyndighederne onsdag og trådte i kraft fredag.

De er foreløbig sat til at vare i fire uger.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk